0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tanker over en hotdog

Vi ser langt mere, end vi umiddelbart sanser. Ole Thyssen redegør for perceptionens niveauer ved en pølsevogn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Filosoffen Ole Thyssen har været vidt omkring i årenes løb, men vender i sin seneste bog tilbage til det eksistentielle.

Og bogen minder da også om de litterære testamenter, hvormed professorer undertiden træder af med et pikant herresving og giver fanden i litteraturfortegnelse og fodnoter.

Tingenes historie
Thyssen står ved en pølsevogn, og derfra trevler han sin egen perception og dens historie op.

Vi ser ikke tingene som et amorft flux, men som ting fremstillet af mennesker, ting med en historie og en funktion.

Vor perception ved også en masse om det, vi ikke umiddelbart sanser, herunder samfundet, dets love, spilleregler, subkulturer osv.

Fra kaotisk til konstant
Perceptionen starter hos den nyfødte, og dens opbygning, lagdeling og stabilisering foregår i det endnu ubevidste Jegs forhold til et Du og et Det.

Den første kommunikation sker typisk ved forældrenes forstærkende gentagelse af spædbarnets bevægelser og lyde - og dette anser Thyssen for primært i forhold til al senere imitation: For barnet ser jo ikke sig selv og sin lighed med andre mennesker udefra.

Endvidere skelner Thyssen mellem det infantile og det voksne Jeg med selvbevidsthed, projekter samt tanker om, hvordan disse kan realiseres i en verden med andre mennesker med deres egne projekter.

Allerede på det infantile niveau sker overgangen fra et kaotisk sanseflux til opfattelsen af konstante træk og former, naturlove samt permanente ting og mennesker, som også findes, når man vender ryggen til, fantaserer eller sover. Denne evne til at abstrahere til de konstante træk forlænges senere i sproget med dets faste rollefag af navne, prædikater og betegnelser.

Filosofisk myresluger
Thyssen vender ofte tilbage til pølsemanden og pølserne, men det bliver skam ikke pølsesnak af den grund - også selv om Thyssen kan være lovlig lang i spyttet for den, der med årene er blevet mistroisk og støjfølsom over for ord i lange baner.

Thyssen behandler mange steder 'blikket', for menneskene ved pølsevognen ser jo hinanden - og de ser, at de andre ser. Her adopterer Thyssen Sartres klassiske beskrivelse af den Andens blik som en rystelse, der truer med at decentrere ens verdensbillede med dets infantile centrum.

Det beskrives som en erkendelsesteoretisk og næsten metafysisk magtkamp - men det bør vist langt snarere forstås biologisk: Selv primitive dyr opdager nemlig straks, når vi betragter dem - for sæt vi ønskede at spise dem.

Derimod generer det os ikke spor, hvis en uspiselig myresluger gør sig alternative filosofiske overvejelser og ryster på hovedet af vor dårskab - for myreslugere har ingen indflydelse på vor lykke. Så det er nok mest i filosoffernes verden, at angivelige kollegers syn kan forekomme som en højst uvelkommen fejl i universet.

Forbipasserende 'links'
Thyssens og Sartres beskrivelse af blikkenes elementære kamp om 'tolkningsprivilegiet' passer derimod fint på fænomenet mobning: For her foregår jo vitterlig en nervekrig, hvor alle forsøger at indbilde den, de misbilliger eller frygter, at de anser ham/hende for gal, dum eller ukvalificeret - mens offeret lige så indædt forsøger at synes aldeles uberørt af den vankundige flok.

Her gælder det rigtignok om at undergrave modpartens syn og sans - men det kræver en længere forhistorie og er intet elementært erkendelsesteoretisk urfænomen.

Vore grundbegær er derimod ganske rigtigt med fra starten, og spædbarnets tidligste mønsterdannelser handler herom, ganske som hos dyrene. Men dyrene når aldrig til erkendelse af de konstante formtræk, tingenes permanens og 'egenværdi' samt realiteten af fortid og fremtid - endsige de andre dyrs ligeværdige blik.

Ved pølsevognen går Thyssen nu videre til det sociologiske - for vi ser og kommunikerer anderledes med pølsemanden end med de øvrige kunder, og på en tredje måde med forbipasserende kolleger, overordnede, gamle skolekammerater osv.

Alt dette fungerer kun, fordi vor bevidsthed kan skifte via verdens væld af forbipasserende 'links' - men vi er tillige i stand til at lukke sådanne parenteser i tide og vende tilbage til det gøremål vi slap, inden pølsen er blevet kold.

Menneskelige faktorer
Bogens sidste del bærer præg af Thyssens mange år på Handelshøjskolen - her tales om retorik, 'markeder', 'arenaer', magtkampe og tabere. Det handler atter om blikket, men denne gang i udvidet og overført forstand: For i et samfund med mange forskellige hensigter og perspektiver må vi kunne håndtere disse smidigt uden at glemme vort eget.

Økonomer, politikere og videnskabsmænd har hver deres perspektiv - men til moderne dannelse hører bevidstheden herom og evnen til at tackle denne kompleksitet uden hverken at tromle andre ned eller selv blive udrangeret. Og denne dannelse er afgørende for, om vi bliver vindere eller tabere - 'branding' I presume.

Nuvel - her er der imidlertid også andre menneskelige faktorer på spil, for nogle medmennesker forekommer os langt mere bekvemme end andre. Derfor giver vi dem skyndsomst de ledige små vinderpladser af forebyggende grunde. Megen ros her i verden kan skrives på samme konto: For noget må vi jo desværre rose for at kunne virke troværdige i vor ris af potentielle vindere.

Med Thyssen må vi derimod anerkende andres status og magt i kraft af job og tillidsposter; om de tillige aftvinger os personlig respekt, i den måde de løfter opgaverne og forholder sig til deres medmennesker på, er ganske rigtigt en anden ting.

Thyssens pølse-kosmos
Alle disse lag i vor perception er imidlertid aktive, selv når vi står og tygger på en hotdog efter fyraften. Øverst er det politiske lag og retssystemet: For selv om økonomer, økologer og politikere ikke kan diskutere sig til enighed om det vigtigste af disse tre perspektiver, så må de alle respektere de retlige og politiske appelinstansers 'absolutte' magt - og hinandens berettigelse.

Visse perspektiver anerkender vi altså som universelle, og vi forventer, at andre også gør det. I præmoderne og 'fundamentalistiske' samfund er faren at stivne i sit blik og sin identitet og fremture med 'Sandheden'. I den moderne civilisation er faren omvendt, at identitet og sandhed opløses i en malstrøm af refleksion, forhandling og retorik.

Hele Thyssens kosmos aktualiseres altså ved pølsevognen: For vi ser jo netop langt mere, end vi umiddelbart sanser, og ved derfor godt, at pølsevognen står ved Dronning Louises bro i by