Bornholm er Navnet paa en i Øster-Søen beliggende Ø, der synes være frembragt ved en stærk Natur-Revolution, hvilken har udrevet dette Stykke fra den store nordiske Halvø, fra Skaane og Blekingen, hvis Kyst Bornholm ikke er uliig. Så prunkløst adstadigt kunne man skrive topografier i 1804, og den gode licentiat Skovgaard kommer vidt omkring mellem højlyng og sprækkedale - han fører minutiøs logbog over klippeøens flora, fauna og mineralogi, og han botaniserer nysgerrigt blandt den bornholmske almue, som ikke findes nævneværdigt »liderlig«, men til gengæld præges af »en umaneerlig Brændevinsdrikken«. Og så er der sproget, dette kaudervælsk svensk-danske, som nok er både gemytligt og sangbart, men alligevel placerer topografen i mangen en akavet situation: Hvad svarer man, når kroværten spørger, om man vil 'snive' (sove)? Og skal man lykønske eller kondolere, når hans nyfødte 'bellabella' (barnebarn) viser sig at være en 'horra' (dreng)? Det bornholmske sprog Man genkender Skovgaards problem: Det kan være en ganske strabadserende affære at passiare med en indfødt bornholmer, og også nu om dage gælder det om at holde tungen lige i munden, når den ældre generation først får tungen på gled. Med ét føler man sig hensat til et fjerntliggende Dansk Polynesien, og Bornholm har jo i det hele taget denne forbløffende air af tropekoloni og eksotisk udkant: Landskabet er på én gang fremmedartet og velkendt, klimaet sødmefuldt-dramatisk, lyset sfærisk og beliggenheden så out of the way, at selv kanonkongen H.C. Andersen renoncerede på den udmarvende ekspedition. Og trods Øresundsbro og hurtigfærge er der fortsat noget kildrende uvejsomt ved øen i søen: Man går fra borde i en verden bag om verden - som en anden Jim Hawkins jager man sine skatte mellem figenbuske og krogede morbærtræer. Alsidig litteratur om Bornholm Litteraturen om Bornholm er stor og mangeartet - der findes børnebøger og kogebøger, hjemstavnsdigte og sørøverromaner, botanikker, geologier og ornitologier, kunsthistorier og arkæologier, cykel-, sø- og vejrkort - for slet ikke at tale om klassiske topografier af så velskrivende danmarksomsejlere som Palle Lauring og Erik Aalbæk Jensen. Alligevel er der altid plads til mere. For ligesom øens fascination er uden ende, er også dens natur- og kulturliv så kriblende mangfoldigt, at det når som helst kan betragtes gennem nye temperamenter, når som helst afæskes nye, pirrende hemmeligheder. Således er 'Gyldendals bog om Bornholm' minsandten blevet et vellykket stykke moderne bornholmiana - og andet havde vel også undret med en forfatter, der - skønt 'førder' (tilflytter) - hører til øens mest produktive og læseværdige kronikører. Personlige bornholmerbøger Ganske vist er Hansaage Bøggilds bog næppe brugbar til hastige faktaopslag, men til gengæld er den sprudlende og rigt associeret, og forfatteren veksler fornøjeligt mellem historiebogsstof, egns- og kulturbeskrivelse, røverhistorier og lokalpolitiske opråb. Det er en personlig bog holdt i en personlig tone, og med sin enorme viden kommer Bøggild flot og indsigtsfuldt omkring i detalje såvel som overblik. Personlig er også ordet for Preben Harris' 'Mit Bornholm': Som halvbornholmer har teatermanden tilbragt sine somre på Bornholm siden 1935, og han husker stadig de natlige overfarter med 'Rotna' og 'Frem' - de røgede sild i mahognisalonen og de kvalfulde timer, før skuden kom i smult vande, og en eventyrlysten familie omsider kunne anduve kajen i Rønne. Solskinsøen gik i blodet på den opvakte purk, som fortsat ynder at trave landskabet tyndt med hund i snor og hustru ved hånd - fra sprækkedalenes orkidénistrede urskov til Hammerknudens wagnerske storhed, fra klippestien ved Listed til Paradisbakkernes næsten teatralske skønhed. Harris' bornholmske kærlighedserklæring er skrevet lige ud ad landevejen, og hans anvisninger og anekdoter flankeres kongenialt af Claus Seidels fint sansede og charmerende altmodisch tuschtegninger. Dejlig ferieø Bornholm er og bliver ferieøernes ferieø - spørg blot Sonja fra Saxogade eller Far til fire, som glubsk nedskyller sine saltstegte sild i klippehavens velsignede halvskygge. Bornholm er gjort af drømmens granit - fra Dueoddes generøse ørken til Nordlandets vejrbidte fjeld, fra rundkirkernes jordslåede gravkammermørke til Svanekes pastelfarvede stokroseidyl. Dette er stedet at lulle sin jagede storbysjæl til ro - om det så er højt til saddel i rapsmarkerne eller under havgus og mågeskrig på Christiansø, kongerigets baltiske semikolon, hvor man fortsat hører ekkoet af dr. Dampes penneskaft og Edvard Weies koloristiske orgasmer. Det er godt, at lübeckere og svenskere blev forvandlet fra blodtørstig besættelsesmagt til valutastærke turister, og det er godt, vi har Høst, Lergaard, Isakson og Weie til at minde os om, at miraklernes tid først lige er begyndt. Pak tornystret og kom af sted!