I det virkelige liv var H.C. Andersen og Kierkegaard ikke ligefrem på hat med hinanden, men det er de på forsiden af Jørgen Schrøders kulturhistoriske billedbog 'Historier fra Assistens', sådan som illustratoren Jørgen Levinsen har tegnet digteren og filosoffen. Inden for murene mod Nørrebrogade og Kapelvej ligger de to begravet, i passende afstand. Her konkurrerer de om international opmærksomhed, men Andersen fører i efterspørgsel hos de besøgende. Udenlandske turister bliver tit skuffede over at se Kierkegaard noteret blot med navn og leveår nederst på en af familiegravstedets tre tavler. Andersen derimod ligger i ensom majestæt i det store, men enkle gravsted, som oprindelig var oprettet af familien Collin, men de flyttede med lig som levende til Frederiksberg Kirkegård uden at tage ham med. Jørgen Schrøder er en fremragende og vidende fortæller, der har skabt sin egen institution som rundviser på Assistens, hvor han har gravet, om ikke i mulden, så i de levnedsløb, som de mange stene og monumenter signalerer i de afdøde eller efterladtes sidste forfængelige håb om udødelighed eller i det mindste et efterliv. Det er fint at begynde med Andersen og i øvrigt gå rundt med ham i hånden, når det gælder hans samtid. Hans historie 'Et godt Humeur' handler netop om fornøjelsen ved dødens have. Schrøder fifler lidt med det centrale citat herfra. Andersen skriver: »Adresseavisen og Kirkegaarden, det er og var altid mine to meest aandsvækkende Spadserefarter, mine to meest velsignede Bade-Anstalter for det gode humeur«. Schrøder stryger Adresseavisen. Men man skal ikke være smålig eller læse bogen med pedantisk lup over for de friheder, som en storartet fortæller, der ellers er så velfunderet, tager sig. Bogen er nemlig særdeles velredigeret og stærkt underholdende i sin vittige og slentrende tone. Aldeles uakademisk, en rigtig folkebog. Det er 250 års københavnerhistorie - og danmarkshistorie, for den trækker trods alt sine store linjer fra hovedstaden.