0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blik for Blixens lyksaligheder

Ebbe Mørk og Jens Lindhe har lavet en smuk bog om Rungstedlund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det hører med til den moderne forfatterrolle ikke alene at meddele sig på skrift, men også at spille med sin egen person som indsats i medierne. Nogle egner sig sandt at sige ikke til det, og bryder sig heller ikke om det, men Karen Blixen elskede alle slags rollespil, også dette. Som barn iscenesatte hun sig selv og sine søstre i hjemmelavede komedier, og da hun blev ældre, spillede yngre mænd gerne guldterning med hende, mod at hun gjorde dem til verdens klogeste mænd i sit selskab.

Baronessens genialeste forestilling var måske iscenesættelsen af eget efterliv, startende med folkeindsamlingen, hvor vi alle i en radiotale blev opfordret til at skænke en krone til Rungstedlund, og kulminerende med den halvt hedenske ceremoni, hvor hendes anorektiske legeme blev stedt til hvile i parken. Kun en beskeden plade i jordhøjde røber, at et menneske ligger begravet her, ingen løvefødder og gevirer, kun et navn: Karen Blixen.

Rungstedlund hører med til forfatterens posthume værk og fortjener sin huspostil. Den er nu kommet med Ebbe Mørk som celebrant. Han fortæller i sin smukke, gennemarbejdede, følsomme prosa om baronessens liv på Rungstedlund og de mennesker, som kom her.


Karen Blixens ophold på Rungstedlund falder i to klart adskilte perioder: før og efter Afrika. Allerede i den første periode forsvandt faderen, Wilhelm Dinesen, forfatteren til Boganis' Jagtbreve, som tog sit eget liv i 1895. Karen var da ni år. Moderen var mere sej, bl.a. klarede hun to strabadserende rejser til Afrika i halvfjerdsårsalderen og holdt sig viljestærk helt frem til sin død i 1939.

På Babette-skalaen var faderen livsnyderen, moderen moralisten, og datteren blev, i et ubevidst oprør mod moderen (?), anorektiker - og som så mange anorektikere meget optaget af mad og en fortræffelig værtinde. Da Karen Blixen var gået fallit med kaffefarmen i Kenya i 1931, flyttede hun tilbage til barndomshjemmet, dog ikke uden et vist ubehag ved tanken om at komme så tæt på moderen igen. »Jeg mister hjemme evnen til overblik«, skriver hun til sin bror.


Bogen er bl.a. illustreret med nye fotografier af Jens Lindhe, der ligesom baronessen kan noget med at eventyrliggøre det almindelige, f.eks. når han med sit Plaubel Makina 67 får en visnende staude til at ligne det pure guld. Man kan finde nogle af billederne lidt manierede lige over for Ebbe Mørks kultiverede dæmpethed.

Men det er forståeligt at Lindhe har ladet sig friste til overæstetisering (f.eks. nærbilledet af gardinet der flyder hen ad gulvet): De visuelle indtryk er overvældende på Rungstedlund i dag, hvor alt er smukt istandsat og meget bedre vedligeholdt, end da Blixen boede der.

Ebbe Mørk understreger et par gange, at der endelig ikke må gå kult i stedet. Det kan være lidt svært at tage alvorligt, når baronessen nu selv inviterede så kraftigt til det. Hvorfor ikke bare erkende at Rungstedlund er et kultsted. For det er det jo: folk strømmer til fra hele verden, og Ebbe Mørk/Lindhes bog skal nok blive solgt til gæsterne, der gerne vil se på tryk, at stedet er endnu smukkere, end de oplevede det.

Klaus Rifbjerg skriver et afsluttende, underfundigt essay om Caroline Carlsen, Karen Blixens danske kok, som også har lavet mad til det Danske Akademi, og som boede på Rungstedlund til sin død i 2003. Hendes opskrifter er samlet af Ebbe Mørk, og dem får vi med i købet.
Hans Boll-Johansen er forfatter til den nyligt udkomne 'Ved Bordet. Madkultur i nord og syd', hvor han bl.a. analyserer Karen Blixens madfilosofi.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere