I den nationale mytologi fremstår bruddet mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt 29. august 1943 som en afgørende begivenhed, dagen, som skabte rene linjer, det var endelig slut med tilpasning og eftergivenhed. Det tilstundende 60-års jubilæum vil sikkert blive fejret efter alle kunstens regler, selv om de politiske konsekvenser af bruddet måske ikke var så voldsomme som almindeligt antaget. I mange henseender fortsatte samarbejdspolitikken, om end på andre præmisser. Men psykologisk og moralsk kan begivenhederne 29. august næppe overvurderes. I befolkningens øjne var væbnet modstand og sabotage blevet legitimeret i en helt anden grad end tidligere. Politikerne fik vanskeligere ved at bruge national ansvarlighed som argument mod sabotagen. Augustoprøret og de begivenheder, der førte til bruddet 29. august er blandt de bedst udforskede begivenheder i Danmarks historie; det er ikke let at komme med noget nyt. Den bog om augustoprøret, som historikeren Andreas Skov udsender i dag, rummer da heller ikke nogen ny fortolkning eller forståelse af begivenhedsforløbet. Men det er en særdeles velskrevet fremstilling baseret på beretninger og erindringer fortalt af aktørerne fra dengang. Skov har ikke alene brugt de velkendte beretninger fra biblioteker og arkiver, han har også selv været opsøgende og talt med gamle modstandsfolk. Derved kan han supplere og korrigere detaljer, ikke mindst vedrørende urolighederne i Esbjerg og Odense.
Da tålmodigheden slap op
Lyt til artiklen
