0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det konservative broderskab

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Konservatisme er kærlighed. Kærlighed kan man kun nære til noget, man kender, og som man har lært at holde af. Kærlighed giver ikke tryghed, ikke altid i hvert fald, men kærlighed fortæller én, hvor man hører til og har et ansvar.

Det var den enkle version. Den komplicerede kan man til gengæld læse i en spændende debatbog, hvor redaktøren Anders Ehlers Dam har spurgt 13 kloge hoveder, hvad konservatisme egentlig er og var.

Filosofisk set kan man sige, at da socialismen havde taget ligheden og liberalismen friheden i den franske revolutions berømte budskab, tog konservatismen til takke med broderskabet.

Lighed og frihed er universelle budskaber, de gælder alle. Broderskab derimod bliver i familien. Og her taler man som bekendt sjældent over sig. Derfor mangler vi stadig det store, berusende konservative kampskrift.

I bogens åbningskapitel peger Göran Dahl på, at konservatismen til sin egen fortrydelse altid har måttet spille på modstandernes banehalvdel.

Men årsagen er den enkle, at konservatismen historisk blev til i kampen for privilegier, som nye samfundskræfter gjorde krav på. Det er en kamp op ad bakke. Den demokratiske kultur kræver særdeles gode grunde, hvis nogen skal påberåbe sig særrettigheder.

Desværre forbigås dette sorte kapitel af konservatismens historie i bogen. Det burde have været diskuteret i ellers oplysende teoretiske overblik ved f.eks. Carsten Bengt-Pedersen, en noget aggressiv Henrik Jensen og Carl-Göran Heidengren.


Til gengæld anskues konservatisme under en rent ud genial synsvinkel af Frederik Stjernfelt. Han kalder konservatismen en livsfilosofi, der distancerer sig fra teoretisk grundede politiske ideologier som socialisme og liberalisme.

Konservatismen sætter i sin politiske selvforståelse livet først, gerne det nære liv. Fair nok, men alarmklokkerne lyder, når den i nogle af sine historiske og aktuelle skikkelser vender sig mod oplysning, viden, eksperter, fremmede, internationalt samarbejde som EU osv.

Stjernfelts synsvinkel gør det muligt at få Danmarks fire folkepartier, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti ind under samme hat. De er alle i deres holdning konservative parter, forenet i frygt for den moderne verden.

Det gør også pastor Søren Krarup. For Gud ved hvilken gang kølhaler han farisæisme, rethaveriskhed, systemmageri, globalisering og emancipation, her i konservatismens navn.

Han stempler snart det ene, snart det andet som »udansk«, og den forhadte kulturradikalisme betegnes som »dødvægten i det danske folks åndelige bagage«. Alt sammen i en svada, der begynder og ender med en uskrømtet hyldest til digteren Kipling og de mænd, der skabte det britiske verdensimperium i kamp med ubehøvlede folkeslag i det fremmede.


En stor tak derfor til Adam Holm, ph.d. og debatredaktør ved Politiken, for at præsentere 1930'ernes radikale konservatisme og Krarups skytshelgen Harald Nielsen uden de gabende lommer af glemsel, der er forudsætningen for Krarups skamløse demagogi. Holm er historiker, og vi er her i sikre hænder. Formidabelt.

Der er også grund til at fremhæve Hans-Jørgen Schanz for hans diskussion af konservatisme og tradition, den liberale filosof Mads Storgaard Andersen for at pege på konservatismens melankoli og Henrik Stampe Lund, Nils Gunder Hansen og Kasper Støvring for lærde indlæg i diskussionen af konservatismen i kultur og kristendom.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce