Rued Langgaard forgudede ham. Carl Nielsen gjorde op med ham. Gade var den store autoritet i 1800-tallets danske musikliv, og der lå pondus bag, når den velpolstrede komponist så op fra den unge Carl Nielsens noder og fældede sin strenge dom: »Lille Nielsen, De roder for meget!«. Siden gled Gades slebne nationalromantik i baggrunden, mens Nielsens antiromantiske knaster og kanter indtog scenen og dikterede præmisserne for yngre komponistgenerationer. Men meget tyder på, at Gade er på vej tilbage til ære og værdighed. Hans musik er i disse år under udgivelse i en ny nodeudgave - parallelt med Carl Nielsens - og Radiosymfoniorkestret har indspillet hans symfonier efter de nye noder. Derimod har der i små hundrede år ikke været skrevet en biografi. Men nu er også en ny levnedsbeskrivelse på gaden. Den er tyk, grundig og indbundet i samme konservativt grønne lærredsbind som nodeudgaven. Den konservative farve passer godt. Nok fik den unge Gade et sensationelt gennembrud, da Mendelssohn fik hans første symfoni at se, blev himmelfalden og kaldte den unge, danske komponist til sig som dirigent i musikmetropolen Leipzig. Men selv om Gade livet igennem beholdt sin ungdommelige kunstnermanke, blev hans musik med årene mere og mere umoderne.
Til ære og værdighed
Lyt til artiklen
