Det kan godt være, den rød-hvide meterstok læreren brugte i folkeskolen ikke ligner en revolution, men man skal ikke lade sig narre. Meteren er revolutionær, et til tider blodigt opgør med tidligere tiders økonomi, decentralistering og mangel på eksakt viden. Intet mindre, og naturligvis var det de vilde franskmænd, der under den franske revolution tog fat på at forandre verden også på dette punkt. Men let var det ikke, som det fremgår med al tydelighed af den amerikanske historiker Ken Alders nye bog, 'The Measure of All Things' om meterens historie. Indtil jeg læste Alders beretning, havde det aldrig stået klart for mig, hvor stor en forandring det præcise metersystem egentlig repræsenterede. Bevares, jeg havde undret og ærgret mig over amerikanernes tåbeligt ulogiske måleenheder og var blevet forbavset, da det lykkedes NASA at sende Mars Climate Orbiter i den forkerte retning, fordi nogle ingeniører havde brugt metermål, mens andre holdt sig til tommestokken. Men at se metersystemet som decideret revolutionerende var egentlig aldrig faldet mig ind, ganske enkelt fordi det aldrig havde stået mig klart, hvor latterligt kompliceret verden var før meteren. Men det var den, og en af 'The Measure of All Things' store styrker er beskrivelsen og forklaringen af, hvordan tingene var, og samfundet hang sammen i slutningen af 1700-tallet.
Revolution i metermål
Lyt til artiklen
