På øgruppen Andamerne i den Bengalske Bugt bor Ongee-folket, et jæger- og fiskerfolk, som tror, at i drømme bevæger den vandrende del af selvet sig omkring til de steder, hvor drømmeren har været i løbet af dagen. Under denne vandring samler den indre krop alle de dufte og aftryk af sig selv, som drømmeren har afsat i løbet af dagen, hvorpå den vender tilbage til den sovende, og her væves de indsamlede dufte sammen til et edderkoppespind, som danner sindets struktur. Det er ikke Freuds eller Jungs drømmeopfattelse, som lektor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet, Lars Hem, knytter an til i sin bog 'Drømme - Psykoterapi og REM-søvn'. Det er Ongee-folkets, som han mener er en metafor, der også dækker den gennemgående forestilling i de fleste moderne psykoterapeuters arbejde med drømme. Det er dog ofte risikabelt at overføre den slags poetiske billeder fra den ene kultur til den anden, for hvad dækker de egentlig? Lars Hem mener, at det for Ongee-folket drejer sig om, »hvordan jeg har sat mine aftryk i verden«, svarende til at det for de moderne psykoterapeuter handler om, »hvordan verden har gjort indtryk på mig«. Men det er jo ærlig talt ikke det samme, snarere det modsatte. Desuden siger han, at Ongee-folket og de moderne psykoterapeuter er fælles om at opfatte drømme som en bestræbelse på at fastholde et konsistent selv- og omverdensbillede og at integrere nutidige erfaringer med fortidige samt at bearbejde aktuelle følelsesmæssige problemer. Jeg synes ikke, det er indlysende, at Ongee-folket mener dette, men Freud ville da nok kunne skrive under, samtidig med at han ville have en del at tilføje - også selv om Hem mener, at Freuds teoretiske synspunkter »har vist sig fejlagtige«.