0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ATS gennem 70 år

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da min unge far døde på hospitalet var der blandt hans efterladte ting også et stykke papir, hvorpå der stod skrevet med hans sirlige håndskrift en række spøjse indfald og udfald.

Nogle var mere komiske end andre. Men øverst på papiret stod der med blokbogstaver: TIL AT TÆNKE SIG. Så for en dreng på ti år var det yderst trøstende midt i hans ensomme sorgarbejde at tænke på, at hans far i hvert fald havde forsøgt at være morsom til det sidste på sin post som reporter for verdenspressen ATS.

Spøg og sorg til side. Denne anmelder har levet med hovedorganet At Tænke Sig hele sit liv. Det første, han læste, da han begyndte at læse avis og selvfølgelig før selve tillægget, Politiken, som forekom ham for provinsiel. Den store verdens vingesus viftede nu mere vredt og voldsomt i At Tænke Sig ...

Og nu er organet med et At Tænke Sig som bagperron såmænd gået hen og blevet 70 år. Ekstra Bladets Gokke, med det mere borgerlige og svendborgske navn Hans Flemming Krag, har samlet et værdigt underholdende og yderst veloplagt mindeskrift af døgnfluer og deviser udtænkt af bagsidens mestertænkere igennem tiden. Kort sagt på sporet af de tabte tanker, fra den gang i mellemkrigstiden, hvor der sømmeligt ikke var så meget at grine ad, og op til i dag, hvor det trods alt er blevet mere legitimt at grine ad det hele.


Det var den ordblinde arkitekt og senere chefredaktør Hakon Stephensen, som 9. marts 1932 udtænkte denne søjle af satirisk nonsens i Politiken, hvis indhold evindeligt har lov til at være vandet, fordi ideen blev udtænkt i et badekar!

Gokke har vendt røven ud af annalerne og arvet arkiverne fra alderdomshjem. Blot for at erkende, at med få undtagelser er alle overlevende i mellemtiden blevet medlemmer af Amnesi International.

Javel navne er der mange af, mænd og kvinder, som meget tit i strid modvind sørgede for, at tankerne kom ud i den ganske verden, der stod på Rådhuspladsen og tørstigt glammede efter førsteudgaven af et ATS, som faktisk skrev sproghistorie gang på gang.

Men hvorledes og hvordan ligger så tåget fjernt for de fleste fra fortiden, som formasteligt end ikke kan huske dr. Alzheimers fornavn! (Det er Alois - hvis nogen skulle spørge).

Jovist, Piet Hein debuterede her med et digt i 1938, som siden blev formel for Kumbells berømte Gruk. Og da man under besættelsen blandt andet kaldte Scavenius for en Diktafon, måtte At Tænke Sig i 1943 gå under jorden for dog at svæve over vandene med en smule illegal luft under vingerne.

Thi ATS var aldrig meget for mægtige mennesker, som med megafon for munden prædikede med en endelig løsning som punktum. Hurtigt sammenlignede man Chaplins tandbørsteskæg med en vis A. Hitlers, hvor sidstnævnte aldeles manglede førstnævntes format.


Med en anden genial arkitekt i tankestolen, Habakuk, vovede man i 1960'erne at opsætte en PH-emhætte til at opsluge den tykke kongerøgelse. Nuvel, At Tænke Sig var aldrig bange for at bide skeer med arvesølvet, og ingen kongelig var for stor til at blive den lille hurtigkørende kromprins (sic) i denne del af verdenspressen med branderter fra Georg Brandes' tid.

I mange år var det Oberst Kongstanke, Källerloft, og ikke mindst cementkogeren Carlo Cartophelmoos, filosoffer, som fik fjolleriet til at falde til føje og i falset. Der er blevet kaldt på mange, Paul Hammerich, Lise Nørgaard, Ebbe Mørk og Ole Lindbo for blot at nævne nogle få.

Og Ole Rasmussen og Gorm Vølver sørger jo for, at det moderne ATS sejler med slagfærdige sejl i vinde, som slippes af få. Så der er ingen grund til at sukke, at vejr, bid og vid var nu bedre i gamle dage. Kanske pastorale mørkemænd såsom Jesper Langhalmballe vil mene, at ATS er blevet for venstresnoet, men hvordan kan det være anderledes? Vor fælles lattermuskel, hjertet, sidder jo nu engang i venstre side.

Jamen, At Tænke Sig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce