0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Islams sorte slaver

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når man på vore breddegrader taler om slaveri, er det som oftest med et billede på nethinden af sorte mennesker i lænker stuvet sammen i den yderste fornedrelse på vej fra Afrika over Atlanten til amerikanske bomuldsmarker - eller danske sukkerrørsplantager.

Det er også det billede, sorte amerikanere, heriblandt de sorte muslimer fremmaner i deres opgør med fortiden. Men det er kun den halve sandhed, påpeger den sydafrikansk fødte forfatter Ronald Segal i 'Islam's Black Slaves - A History of Africa's Other Black Diaspora'.

Slavehandlen til de arabiske lande var mindst lige så udbredt, om ikke mere end den vestvendte, og skønt den havde en mildere form mange steder, var den en så integreret del af den muslimske livsform, at den først modvilligt og meget sent blev ophævet.

Stadigvæk trives slaveriet i værste velgående i lande som Mauretanien og Sudan og muligvis i mindre lommer andre steder. Man kan konstatere, at afrikanerne selv ikke har stået tilbage for at trælbinde og sælge hinanden, noget ingen tør bebrejde dem i dag, skønt det ellers ville være på sin plads.

Trods en vis uenighed om tallene skønner man, at 11 millioner slaver blev fragtet over Atlanten og det samme antal til de muslimske lande, dog over en længere årrække.


Ronald Segal udgav i 1950'erne 'Africa South', et kvartalstidsskrift, som udfordrede apartheid. Da han blev forbudt at deltage i møder, forlod han landet i 1960 sammen med Oliver Tambo og levede i politisk eksil i England, hvor han var med til at tage initiativ til den økonomiske boykot af Sydafrika.

Han vendte tilbage i 1994 i forbindelse med landets første demokratiske valg og har siden udgivet flere bøger, bl.a. 'Political Africa', 'The Race War' og 'The Black Diaspora', en bog, der beskriver slavehandlen over Atlanten.

Islam's Black Slaves' skal ikke alene ses som resten af historien og dermed en detaljeret gennemgang af den muslimske verdens handel og forbrug af slaver, men også som en appel til verdenssamfundet om at tage ophævelsen af slaveriet og menneskerettighederne alvorligt og gribe ind over for lande som Mauretanien og Sudan, der åbenlyst bryder internationale love.

Samtidig angriber forfatteren den attitude, især sorte muslimer dyrker i forhold til slaveriet, som de enøjet bebrejder de vestlige samfund.

»For det første bliver tilstedeværelsen af sort slaveri i dele af islam ikke fordømt eller overhovedet bemærket, fordi det ligger uden for den historiske reference af handlen over Atlanten og tilstedeværelsen af racisme i det amerikanske samfund.

For det andet bliver mindesmærker over den jødiske holocaust, som burde være budt velkommen, fordi de gør opmærksom på det helvede, som racisme kan føre til, underkendt eller hånet, fordi der ikke eksisterer nogen sammenlignelig erindring om et sort holocaust i slaveriets historie«, skriver Segal.


Men skorter det på et enkeltstående tilfælde af masseudryddelse af sorte afrikanere, mangler der ikke utallige eksempler på de overgreb, afrikanere i mange egne af kontinentet har måttet tåle - og dø af - i over 1.400 år.

Om tiden før islams udbredelse skriver Segal ikke meget, blot at der er tegn på, at slaveriet og forbruget af sorte afrikanere allerede fandtes før 650'erne.

Med Koranen fik man nogle regler og påbud samt en skabelsesberetning, der anerkender både køn, racer og folkeslag som ligeværdige (»Og af hans tegn er skabelse af himlene og jorden og mangfoldigheden af jeres tunger og farver«, Koranen 30:22 ifølge den engelske udgave, red.).

Islams udbredelse betød meget hurtigt store rigdomme og et overdådigt vellevned og dermed ifølge Ronald Segal det skisma, som eksisterer inden for islam den dag i dag. Slaver blev en integreret del af den livsform, som de muslimske herskere dyrkede, og snart efter også alle andre, der var noget eller ville være noget.

Slaveriet inden for de muslimske lande, som en overgang strakte sig fra det sydlige Spanien over Nordafrika og langt ned over kontinentet til den arabiske halvø samt dele af Indien, var af en anden karakter end den man fandt på de amerikanske og de ostindiske plantager.

Sorte slaver blev i mindre grad brugt til almindeligt hårdt 'slavearbejde', men oftere anbragt i servicesektoren, fra tjenerfunktioner og soldatertjeneste for mændenes vedkommende til tjenestepiger og konkubiner for kvindernes. Mens man sendte to mænd for hver kvinde over Atlanten, sendte man to kvinder af sted for hver mand til den anden side.


Racismen var langt mindre fremtrædende i de muslimske lande, børn født af slavekonkubiner kunne få fremtrædende stillinger i samfundene, selv slave-konkubinerne kunne som mødre tilkæmpe sig frihed og magtfulde postioner inden for staten.

Dette helt i modsætning til den skæbne, de amerikanske mulatbørn med hvide fædre havde i Amerika, som f.eks. Thomas Jeffersons sorte børn, der som slaver måtte opvarte deres hvide halvsøskende.

Ligeledes findes der mange historier om mandlige slaver, som tjente sig op fra menige soldater til generaler. Men som slave af hankøn i et muslimsk land levede man ofte livet farligt.

Den muslimske kultur, der dengang som nu fokuserer på kvindens kyskhed og ære som en del af mandens ejendom og rigdom, var ikke tilsinds at lukke sorte mænd ind i hønsehusene.

Eunukker var en udbredt og stærkt populær salgsvare gennem tiderne helt op til det forrige århundrede, og der fandtes både hvide europæisk/russiske og sorte afrikanske eunukker.

I Europa fandtes der 'eunuk-fabrikker' hvor sagesløse drenge fik skåret testiklerne af. Afrikanerne regnede man for endnu mere seksuelt farlige end de hvide, så de fik skåret hele penis af.

Segals bog er fuld af beretninger om den slags indgreb, der kostede ni ud af ti livet, og som vil få det til at gøre meget ondt i en mandlig læser.


At eunukkerne, bl.a. i Tyrkiet, hvor man især i Anatolien havde et højt forbrug af opererede mænd, var højt ærede og meget rige og magtfulde har måske været et plaster på såret. De stod for haremmernes økonomi, var kongemagere og i nogle tilfælde slog de sig sågar op som herskere en kort stund.

Eunukkerne og konkubinerne havde i Orienten langt bedre forhold end landets egne fattige, konkubinerne var endog bedre stillede end hustruerne, som mændene blot kunne skille sig fra, mens der gjaldt andre og mere rigoristiske regler for behandlingen af slavekonkubiner.

Ikke desto mindre var det ikke en skæbne, de pågældende selv havde valgt, og der er beretninger om konkubiner, der med ophøret af slaveriet på Zanzibar som de eneste skal forblive i ufrihed.

Da slavehandlen blev forbudt i slutningen af 1800-tallet, tog den først rigtig fat og lagde store områder i Afrika øde, fordi beboerne var bortført som slaver.


Islam's Black Slaves' er en farverig, til tider underholdende og især uhyre detaljerig gennemgang af den sammenflettede historie, der er Afrikas og de arabiske landes fra profetens fødsel til i dag.

Der mangler ikke rystende eksempler fra nutiden på, at den lede handel fortsætter. Man kan kun tilslutte sig Ronald Segals ønske om, at der gribes anderle