Når man på vore breddegrader taler om slaveri, er det som oftest med et billede på nethinden af sorte mennesker i lænker stuvet sammen i den yderste fornedrelse på vej fra Afrika over Atlanten til amerikanske bomuldsmarker - eller danske sukkerrørsplantager. Det er også det billede, sorte amerikanere, heriblandt de sorte muslimer fremmaner i deres opgør med fortiden. Men det er kun den halve sandhed, påpeger den sydafrikansk fødte forfatter Ronald Segal i 'Islam's Black Slaves - A History of Africa's Other Black Diaspora'. Slavehandlen til de arabiske lande var mindst lige så udbredt, om ikke mere end den vestvendte, og skønt den havde en mildere form mange steder, var den en så integreret del af den muslimske livsform, at den først modvilligt og meget sent blev ophævet. Stadigvæk trives slaveriet i værste velgående i lande som Mauretanien og Sudan og muligvis i mindre lommer andre steder. Man kan konstatere, at afrikanerne selv ikke har stået tilbage for at trælbinde og sælge hinanden, noget ingen tør bebrejde dem i dag, skønt det ellers ville være på sin plads. Trods en vis uenighed om tallene skønner man, at 11 millioner slaver blev fragtet over Atlanten og det samme antal til de muslimske lande, dog over en længere årrække.
Islams sorte slaver
Lyt til artiklen
