0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mellem vision og mareridt

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det gode ved signerede avisartikler er, at man kan springe over eller springe til. Når arkitekturkritikeren Allan de Waal skriver, springer man så afgjort til med glubende appetit. Med kærlig penneføring kan han slutte en ledende artikel i Information om dronningens kunst i forhåbning om »at et behjertet menneske vil tage de farveblyanter fra hende«.

Men se om det sker. Tværtimod stiger udstillingsaktiviteten, og folket slæbes som slagtekvæg til store arrangementer omkring de fuldkommen ligegyldige kongelige hobbyarbejder og i en artikel om 'De Nye Monumenter', hvor der også talentløst bygges til eksisterende huse, jævnfør Statens Museum for Kunst, må man tage Allan de Waal helt alvorligt, når han kastet frem og tilbage mellem vision og mareridt noterer:

»Hvad kan der ikke bygges uden på Thorvaldsens Museum eller Rosenborg, hvis Dronning Margrethes egenhændige kunst skal arkiveres og udstilles på betryggende vis?«.


Nu er Allan de Waals artikler i Information gennem 1980'erne og 90'erne klippet og skrevet sammen i den stærkt underholdende bog 'Rumfang & tidslommer', der byder på lidt af hvert ud i det blå, for at se hvordan landet ligger med strudse, beton og hjemlig hygge.

Et langt filmisk forløb med alle de indfald og udfald som er karakteristiske for denne Waal, et af de mærkeligste og mest farverige væsener i den menneskelige zoo og så afgjort sin tids betydeligste arkitekturkritiker.

Når han kigger ud over det danske landskab, så ser han vindmøllerne men ikke som det eneste vingedyr. Strudse har også fået indfødsret, 2-300 farme med 50-100 dyr i hver indhegning. Og indhegningen er vigtig, fortæller Ella Sommer Jacobsen fra Blåhøj Strudseopdræt ved Brande.

»Det er i hvert fald der, de mest opholder sig. De har lavet en sti hele vejen rundt langs hegnet. Men vi har også fundet ud af, at de er glade for træer, både når det regner, og når solen skinner« - og Allan de Waal må spørge: »Har de ikke nogen buske at stikke hovederne i? Nej, jeg tror ikke, det har noget på sig«. Og Waal beklager, at strudsen ikke kan få hovedet så meget op over buskadset, at den kan se, hvordan landet ligger.


Men det kan han heldigvis. Uddannet arkitekt forholder han sig skeptisk til meget nyt. Om Daniel Libeskinds jødiske museum i Berlin skriver han: »I det lynformede Davidstjerne-fragment, som udfører planen til det nye jødiske museum i Berlin, er betonvæggene lokalt støbt og på alle ledder gennemskåret af skrå lysspalter. Men det bliver dagslyset kun ekspressionistisk og skarpt blændende af. Ikke alment oplysende«.

En anden af de store oplevelser, Frank Gehrys Bilbao-kunstmuseum, gør temmelig hurtigt Waal »træt af at se de ufine sammenstød inde fra bygningen og ud«, og kritikeren kan konkludere: »Arkitektur er ikke, hvad det har været«.

Det har han jo i enhver forstand ret i, men Allan de Waal kan ikke kunsten at kede, som ellers er så vidt udbredt i arkitekturskriverier. Til gengæld har han en befriende humor. Så tak for ham.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce