Lægerne i Nürnberg

Lyt til artiklen

Denne verdens hjemløse er måske på vej til at få selskab af nuværende og tidligere statschefer med en blakket fortid, som ikke længere kan føle sig sikret mod at blive stillet for internationale domstole. Visse personer skal efterhånden passe på med ikke at komme til, at mellemlande i lufthavne i Spanien, England, Frankrig eller Belgien. Krigsforbrydere og voldelige undertrykkere trues i disse år af at blive hjemsøgt af deres fortid i form af den internationale retsorden, der er under opbygning. Skabelsen af en international retsorden har en af sine spæde begyndelser i de informationer som engelske og amerikanske myndigheder indsamlede under Anden Verdenskrig, bl.a. om forholdene i de tyske koncentrationslejre. Oplysningerne og bevismaterialet skulle bruges ved processen i Nürnberg efter krigen, både i den berømte retssag mod regimets politiske og militære ledere, men også i en senere sag mod de læger, der misbrugte deres stilling til at gennemføre eksperimenter med mennesker. Helt tilbage i januar 1942 blev der afholdt en konference i London med repræsentanter fra de besatte lande, der besluttede at retsforfølge krigsforbrydelser og året efter kunne det ansete tidsskrift The Lancet berette om eksperimenter i koncentrationslejren Buchenwald. En bitter kold morgen den 9. december 1946 blev nogle få gerningsmænd indhentet af deres fortid; 23 tyske læger sad anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her