0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lægerne i Nürnberg

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Denne verdens hjemløse er måske på vej til at få selskab af nuværende og tidligere statschefer med en blakket fortid, som ikke længere kan føle sig sikret mod at blive stillet for internationale domstole.

Visse personer skal efterhånden passe på med ikke at komme til, at mellemlande i lufthavne i Spanien, England, Frankrig eller Belgien. Krigsforbrydere og voldelige undertrykkere trues i disse år af at blive hjemsøgt af deres fortid i form af den internationale retsorden, der er under opbygning.

Skabelsen af en international retsorden har en af sine spæde begyndelser i de informationer som engelske og amerikanske myndigheder indsamlede under Anden Verdenskrig, bl.a. om forholdene i de tyske koncentrationslejre.

Oplysningerne og bevismaterialet skulle bruges ved processen i Nürnberg efter krigen, både i den berømte retssag mod regimets politiske og militære ledere, men også i en senere sag mod de læger, der misbrugte deres stilling til at gennemføre eksperimenter med mennesker.

Helt tilbage i januar 1942 blev der afholdt en konference i London med repræsentanter fra de besatte lande, der besluttede at retsforfølge krigsforbrydelser og året efter kunne det ansete tidsskrift The Lancet berette om eksperimenter i koncentrationslejren Buchenwald.

En bitter kold morgen den 9. december 1946 blev nogle få gerningsmænd indhentet af deres fortid; 23 tyske læger sad anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.


Den mest rationelle grund - hvis det begreb overhovedet giver mening i denne sammenhæng - til at eksperimentere med mennesker var at undersøge deres reaktion under ekstreme forhold, en viden der kunne komme de tyske soldater til hjælp.

Der gennemførtes kuldeeksperimenter, hvor mennesker blev tvunget ned i isvand med en temperatur på under nul grader, for dernæst at undersøge, hvor hurtigt kroppen kunne varmes op igen, eksperimenter med forgiftning, forsøg med nervernes og musklernes reaktion under forskellige forhold. Kort sagt, dyreeksperimenter med mennesker.

Granskning af motiver er en bundløs brønd, hvor den ene grund er skalkeskjul for dybere motiver, hvis pålidelighed igen kan drages i tvivl.

Grunden til, at lægerne gjorde det, strækker sig sikkert lige fra modvillig pragmatisme over karrierehensyn til ren og skær sadisme.

Forsvarernes strategi var klogeligt nok ikke at benægte forbrydelserne, men at forsøge at relativere dem ved at henvise til krigens ekstreme omstændigheder.

Det har altid været den skyldiges strategi at inddrage så mange som muligt og håbe på, at ens egne gerninger blev væk i mængden af forbrydelser. Nürnbergprocessernes vigtigste signal var at fastholde den individuelle skyld, hvor meget den end med rette kunne hævde at være et lille led i en hel stats forbrydelser.

De, der havde haft overordnede stillinger, hævdede, at de ikke kendte til deres underordnedes konkrete overgreb. De underordnede forsvarede sig på deres side med, at de kun havde fulgt ordre ovenfra.


Denne forsvarsstrategi forsøgte at konstruere billedet af et forbryderisk regime beboet af uskyldige funktionærer.

Men som sociologen Zygmunt Bauman skrev i sin kendte bog om 'Modernitet og holocaust' (1989) er det lige præcis den slags teknokratisk bevidsthed, der kun tænker funktionelt, dvs. hvordan tingene skal gøres, og ikke moralsk, dvs. hvorfor de skal gøres, der gør moderne barbari muligt.

En håndfuld af de anklagede læger blev dømt til døden ved hængning, lidt flere til livstid og andre til mellem 10 og 20 års fængsel. Mange af dem, der fik fængselsstraffe, blev sluset ud i samfundet i begyndelsen af 1950'erne, hvor de vendte tilbage til deres lægegerning i små upåagtede stillinger.

Nok var Nürnbergprocesserne de sejrende magters proces mod de besejrede og derfor i sagens natur juridisk skæv og problematisk. Men ved både at nuancere strafudmålingen og frikende flere af de anklagede var den andet og mere end blot en skueproces.

Processen holdt et højt juridisk niveau, de historiske omstændigheder taget i betragtning. Måske var det Nürnbergdommernes største fortjeneste, at de nok var udsendt fra sejrsmagterne, men havde ambitioner om en upartisk og uhildet international ret.

Den første del af 'The Nuremberg Medical Trial' er umiddelbart tilgængelig for lægmand. Den øvrige del er udpræget henvendt til historikere.

I den sidste dokumentariske og faktuelle del findes beskrivelser af 545 tyske lægers biografi, deres karriere før og under nazismen og en fortegnelse over de bøger, hvor forskningsresultaterne fra eksperimenterne blev offentliggjort. Dertil kommer lister over dokumenter anvendt ved retssagen. Rædsler til beskuelse i en glasmontre.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce