Hansgeorg Lenz indtog i omtrent 40 år positionen som musikalsk skarpretter ved Information. Han fik sit slips klippet over i offentlighed og er - vist nok som den eneste danske kritiker nogensinde - blevet indklaget for pressens etiske nævn. Så hårdt for han frem i en sag om sangeren Minna Nyhus' og hendes mands kollektive selvmord. Lenz var berygtet for at slå ned med hård hånd. Både Rifbjerg og Bodelsen har portrætteret ham sådan, og den dag i dag lyder hans drævende, velformulerede stemme med den umiskendelige tyske accent som en økse, når han anmelder klassiske cd'er i Danmarks Radio. Stemmen dukker automatisk op for det indre øre, mens man læser artiklerne. Fra angrebene på dansk musiklivs middelmådighed, som Lenz uden skånsel holdt op mod udenlandske topstandarder, til reportagerne og anmeldelserne fra de store begivenheder i Salzburg og Bayreuth. Indimellem er der plads til Lenz' kritiske trosbekendelse og væmmelsen ved viraken omkring dronningens 50-års fødselsdag. Ironien og sarkasmerne driver som ætsende syre, og intet emne - om det så er forgangne tiders færgemad - er for småt til hans pen. Men det er opslugende læsning, for dels er Lenz kyndig, dels er han velskrivende til det morbide (omend i de tidligste tekster omstændelig og lidt stilistisk usikker).
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























