0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Verden på tværs

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 1688 udsendte franciskanermunken Vincenzo Coronelli et nyt verdenskort til sine abonnenter. Når de trekantede ark blev sat sammen, dannede de en globus på over én meter i diameter - den største trykte globus, verden endnu havde set.

Australiens østkyst og Stillehavets kyster nord for Japan og Californien var enten blanke eller blot vage skitser, i lighed med de arktiske områder, men ellers var kontinenternes omrids forbløffende præcist gengivet. Hvad angår kontinenternes indre repræsenterede globussen med enkelte undtagelser summen af europæernes kendskab til verden.

Coronelli var republikken Venedigs kartograf og havde fire år tidligere grundlagt verdens første geografiske selskab, Argonauternes Kosmografiske Akademi. Han havde abonnenter over hele Europa og så langt væk som ved den kinesiske kejsers hof i Beijing.

Hans abonnent der, Nan Huairen, var ganske vist død i marts måned, men det kom næppe til Coronellis kendskab før året var omme, om nogensinde. Nan Huairen var i Europa kendt som Ferdinand Verbiest, flamsk jesuit og den kinesiske kejsers ledende astronom. Kejseren havde selv skrevet en elegi til den afdøde, og en stor delegation fra hoffet deltog i begravelsesoptoget.


Historien om jesuitterne i Kina, som vandt fodfæste ved hoffet i kraft af deres tekniske og videnskabelige kunnen, specielt inden for astronomi, og som brugte deres stilling til at skabe en om end begrænset tolerance over for kristen missionærvirksomhed i riget, samtidig med at de selv blev påvirket af kinesisk filosofi, er en af de fascinerende beretninger i den amerikanske historiker John E. Wills '1688'.

Bogen er en anderledes historiebog, som med udgangspunkt i et enkelt år, 1688, prøver at tegne et billede af verden i slutningen af det 17. århundrede. En verden, der var meget mere stille end i dag.

Og mere mørk, Amsterdam havde få år forinden som den første by i Europa fået gadelamper. En verden, hvor storbyer som hovedregel var beskidte, farlige og kaotiske - medmindre de lå i Japan og Kina, hvad nogle af verdens største byer gjorde.

Jesuitterne i Kina og kartografen Coronelli var nogle af de få i tiden, som havde en fornemmelse af verdens mangfoldighed. Langt de fleste mennesker i 1688, uanset hvor de boede, levede som deres forældre havde gjort og havde ingen forventninger om ændringer.

Men det er i sagens natur undtagelserne, der fylder i '1688'. De nysgerrige, der rejste ud og skrev om deres oplevelser, de lærde, de rige og mægtige. John E. Wills opregner disse 'mangler' i sit forord og er hele vejen igennem omhyggelig med at få bagsiden af medaljen med, såsom slaveri, tvangsarbejde og grusomme overgreb.

Manglerne er til dels også geografiske. Omverdenens kendskab til Afrika var uhyre mangelfuldt i 1688, og fra afrikanske kilder findes kun lidt på skrift.


Asien har John E. Wills til gengæld godt fat i. Fra Kina fortæller han blandt andet også om de kejserlige prøver, som trin for trin gav adgang til arbejde i rigets administration - et fænomen, der minder forbløffende om det prøvesystem, som giver adgang til job i EU-kommissionen.

John E. Wills har tidligere skrevet om Kina og om det hollandske ostindiske kompagni, og netop hans kendskab til de hollandsksprogede kilder er baggrund for nogle af bogens mest overraskende historier.

For eksempel om Cornelia van Nijenrode, og om Georg Everard Rumpf (Rumphius) fra Frankfurt, som levede det meste af sit liv på Ambon, og som udarbejdede et illustreret storværk om øens planteliv, der først blev færdigt, efter at han var blevet næsten blind og måtte have hjælp til arbejdet.

Noget af det slående ved bogens afsnit om Europa er i øvrigt kontrasten mellem Nederlandenes tolerante og liberale konsensuskultur og Solkongens dybt autoritære Frankrig, hvor ingen afvigelser blev tålt.

Det er svært at fremhæve bogens historier på bekostning af hinanden. '1688' er en guldgrube af interessante oplysninger og sære skæbner - 1688 var året, da verdens første bog om børsspekulation udkom (med titlen 'Forvirringernes Forvirring'!), kongen af Siam havde en græsk rådgiver, Konstantin Phaulkon, som netop i 1688 led en grusom skæbne, mens general Patrick Ivanovich Gordon (ja, han var skotte) i magtkampen ved hoffet i Moskva tog parti for den unge tsar Peter, senere Peter den Store, og den 17-årige tyrkiske kavaleriofficer Osman Agha blev taget til fange af østrigerne og undgik senere med nød og næppe at blive halshugget af ungarske pirater på Donau. Osv. osv.

Bogen er et mægtigt panorama, en historisk tour de force. Med sin kalejdoskopiske karakter på sin vis en verdenshistorie for de dovne. Men '1688' giver appetit på mere.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere