Gennem otte år har Niels Christian Hvidt, 33-årig dansk katolsk teolog med sæde i Rom, rejst navnlig Sydeuropa tyndt for at holde stævnemøde med himlen i skikkelse af jordiske mirakler. Han har med egne øjne set grædende madonnaer, truffet en seende pige uden pupiller, været ven af en diplomatfrue med budskaber fra Jesus, beskuet oblater, som blev til kød, hørt om en afdød Padre Pio med stigmata. Og lige om hjørnet i Bredgade begyndte den russisk-ortodokse kirkes ikon 'Gudsmoder af Jerusalem' at fælde olieagtige tårer i 1995. Det fortsatte til 1996. Hvidt noterer med slet skjult beklagelse, at danskerne helt uanfægtet lod miraklet ske, og Fader Aleksej fra kirken sagde, at den slags mirakler såmænd er meget naturlige i den ortodokse kirke. Hvorfor så hidse sig op? Hvidt definerer og diskuterer miraklets væsen og fortæller over 16 kapitler om mirakler på stribe, så man bliver helt mæt. Miraklernes tid er ikke forbi. I den katolske kirke har paven nu nok at gøre med at holde styr på en vildt voksende folkefromhed, som ikke altid er teologisk stueren. Derfor rykker man gerne ud, når miraklet sker, for at beskytte folk og kirke imod det rene fup. Mirakler er en alvorlig sag for alle andre end danske kulturkristne, der gerne nøjes med juleaften og en kirkekoncert nu og da.
Rejsende i mirakler
Lyt til artiklen
