0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Og dansen den går

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske folkeviser er af høj kvalitet, både hvad angår 'indhold' og digterisk udtryk. Viserne blev gennem mange år betragtet som middelalderprodukter, men efterhånden er forskerne blevet usikre på, hvor meget middelalder, der egentlig er i dem.

Derfor er man inden for de senere år begyndt at interessere sig for forholdene i nedskrivningsperioden, dvs. tiden fra 1550 til 1700.

I det store værk 'Svøbt i mår', der er planlagt til at udkomme i fire store bind, og hvoraf bind tre nu er udkommet, undersøger en række yngre forskere adelskulturen, som den foldede sig ud i denne periode.

'Svøbt i mår' er ikke skrevet med henblik på et stort publikum, det er et fagfolksværk, selv om der i de enkelte bind er lettere tilgængelige artikler. Men man skal nok som læser både være filologisk interesseret og -vidende og ikke have nogle problemer med f.eks. at læse tysk.

I bind 3 findes nemlig en stor på tysk affattet artikel (190 sider) om de tyske viser i et berømt visehåndskrift, den såkaldte 'Langebeks kvart'. Og den er absolut kun for tyskkyndige fagfolk.


Annemette S. Christensen fortsætter sin gennemgang af herremandslivet 1500-1600, og her i bind 3 ser hun på, hvordan husholdningerne var organiserede, nemlig hierarkisk lige som kongens hof.

Hun undersøger ægteskabernes indgåelse, hvem kunne man overhovedet gifte sig med? Børneopdragelsen, som ofte foregik i andre familiers huse, folkeholdet, hvad man spiste, hvem der lavede maden, og hvad man havde på.

F.eks. får man at vide, at Fru Ingegerd Bille til Nielstrup i sin klædes-kiste havde en rød fløjlskåbe med hermelin, en brun hermelinskåbe med broderi foroven og to grønne kåber. Desuden en rød skarlagenskjortel med halværmer og hermelin, en blå fløjlskjortel med halværmer og hermelin (dog ikke på ærmerne) og en brun underkjortel.

Men der var jo også mange forlystelser, man kunne deltage i - dem får man også god besked om - og til dem hører der jo pænt tøj.


En artikel handler om formler, altså faste udtryk i Dronnings Sophias visebog, og en om hvordan balladesangeren i den sungne ballade har fortalt sin historie, for i de allerfleste viser findes en historie, en god en endda, og virkningen af denne afhænger af balladesangerens talent og formåen.

Indlagt i bindet er en cd-rom, der blandt meget andet rummer hele viseoverleveringen før 1591.

Som i de to tidligere udgivne bind, er der også i dette tale om et meget fint billedmateriale fra tiden, bl.a. kan man glæde sig over et dejligt dansebal hos familien Rud i 1630.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce