0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ord, ord, ord

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Foto: Morten Langkilde

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Siden Shakespeare har de kloge skændtes om, hvad det mon er for en bog, Hamlet vandrer omkring med på scenen. »Hvad læser du?« spørger Polonius, og prinsen svarer: »Ord, ord, ord.« Svær bog at identificere.

Men, Mine Damer og Herrer, nu er jeg lige kommet i tanker om, hvad det må være for et værk: Retskrivningsordbogen! Mig bekendt findes der i kongeriget Danmark, råddent eller ikke råddent, ingen anden bog, som kun består af ord, ord, ord, der ikke betyder noget som helst, men bare alle sammen er stavet akkurat sådan, som Staten kræver. Intet under, at Hamlet er selvmordstruet.

I morgen udkommer en ny udgave af 'Retskrivningsordbogen', som redigeres af Dansk Sprognævn i henhold til statslige love og paragraffer, men udgives af et privatkapitalistisk forlag i henhold til kroner og ører.

Det er Aschehoug, der har vundet licitationen om at udgive det lukrative værk (1996-udgaven solgte i 200.000 eksemplarer), men som skrevet står i artiklen andetsteds her på siden: to andre store forlag, Politikens og Gyldendal, vil have deres del af kagen, så de kaster i morgen hver sin Retskrivningsordbog på markedet.

Aschehougs er grøn og officiel, den indeholder 64.000 ord og koster 120 kr. uden cd-rom og 225 kr. med cd-rom; Politikens er grå/sort, indeholder 80.000 ord og koster 100 kr. inclusive en cd-rom; Gyldendals er rød, har 85.000 ord og koster 120 kr. (helt uden rom). Men hvad konkurrerer de i øvrigt på?


Desværre er det ikke sådan, at man kan få lov at stave 'd' i gjort, selvom man vælger en af de dyre løsninger til 120 kr.

Men hvis man nu fx (bemærk stavemåden) er Læsernes Redaktør på Politiken og synes, at der skal 'd' i 'buntmager', så er der faktisk en vis trøst at hente i den sort/grå 'Retskrivningsord' fra Politikens Forlag, som har den originalitet at angive også forkerte stavemåder og markere dem med en stjerne: »{ns}bundtmager sb: forkert stavemåde for buntmager«, hvorpå følger en pil op- eller nedad i retning af det retstavede ord.

Forkortelsen fx er nu officielt anerkendt, hvad Politikens Forlag er så begejstret for, at man på ordbogens bagside slet ikke kan få nok: bogen »(...) indeholder mange af sprogets nyere ord, fx brobizz, bullet, burka, cookie, focacciabrød, roadpricing, roma, spindoktor og tapas, og medtager mange forskellige typer opslagsord og bøjningsformer, bl.a. forbindelser som fx i og for sig, uden for (...)« Det synes jeg blandt andet for eksempel er lovlig meget.


Men Politikens 'Retskrivningsordbog' er i det hele taget den mest originale, idet den som den eneste angiver betydninger. Ved De fx hvad en 'ønolog' er for'n én? Politikens 'Retskrivningsordbog' forklarer, at det er en 'vinkender' - de to andre har slet ikke ordet med.

I det hele taget er Politiken-ordbogen godt på vej til også at være en fremmedordbog, hvad man kan vælge at se som en fordel eller som tegn på, at den med sine betydningsangivelser løser problemer, den selv rejser.

Gyldendal fortæller i pressemeddelelsen til sin nye 'Retskrivningsordbog', at man har 4.000 nye ord med, bl.a. 'Sydfyn', og det var vel så på tide.

'Vingummibamse', 'visnepolitik', 'wannabe' (som næppe er en abe), 'win-win-situation' og fire tusind andre nydanske ord skal også være velkomne. Ordet 'ældrepleje' er forresten også nyt i Gyldendals røde, men nu er ordet da så på vej ind i sproget, mens tingen er på vej ud af samfundet.

Gyldendals ordbog har i øvrigt generelt en hældning mod slang, hvilket vel har tvivlsom nytte, når man fx ikke får at vide, hvad 'skodhold' betyder. Det staves skam sådan, men mig bekendt er det allerede gået af mode igen. Gæt selv. Det er nok en lidt uklog overbudspolitik at tage den slags med i en retskrivningsordbog.


'Nydanske' er et af de 1.000 nye ord, Dansk Sprognævn har med i sin nye grønne. Ikke rigtig et nyt ord, men en sammensætning af to gamle. Og det er jo et af problemerne med vores udemærkede (undskyld) modersmål: det kan faktisk ikke danne nye ord, kun ordsammensætninger.

Vort sprog kender, i modsætning til f.eks. fransk og islandsk, ikke til avl, kun til indavl og adoption. Hvordan indavlen foregår gør alle tre ordbøger et nummer ud af, så man helt selv kan lave sine egne ord.

Altså, hvis man fx har 'camping' og 'vogn', så bliver det til 'campingsvogn'. Nå nej, det er kun i Jylland, og der er ingen stedvarianter hverken den røde, den grønne eller den gråsorte.

Summa summarum, som Hamlet, eller var det Brorson, sagde: »Hvad skal jeg sige/ mine ord/ vil ikke meget sige«.

Jeg glæder mig over, at det ikke længere er tilladt at skrive hverken 'konjak', 'krem' eller 'vermut', og jeg kan vel vænne mig til, at jeg ikke længere må skrive 'vanille', og jeg skal forsøge at huske, at fra nu af skal der altid være dobbelkonsonant i 'tilbuddet', 'ostemadden', 'ankelleddet' og så fremdeles.

I øvrigt tror jeg snart, jeg kløjs i ord. Og sådan vil jeg altså have lov til at stave det, selv om alle tre ordbøger er enige om noget andet. Amen.