0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Smukke pletter

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Stranden er fredet, skoven er fredet, mosen er fredet. Fuglene er fredet, padderne er fredet, og Mols Bjerge, hvor jeg kommer ofte, er fredet. At noget er fredet, er så indlysende for os, at vi slet ikke kan forestille os det modsatte.

Selv om det er mindre end hundrede år siden, at det hele begyndte. En ny forening, 'Foreningen for Naturfredning', afleverede den 27. februar 1912 et andragende til konseilspræsident (sådan hed statsministeren dengang) Klaus Berntsen med følgende ordlyd:

»Vi henvender os nu herved til den høje Regering og Rigsdag om, at der snarest udarbejdes og forelægges for Rigsdagen en Ekspropriationslov, som aabner Adgang til, mod fuld Erstatning, at ekspropriere saadanne dele af Landet, der paa grund af deres Skønhed eller Ejendommelighed bør fredes og bevares til Glæde for Alle«.

Det varede 5 år, før politikerne var færdige med at diskutere dette andragende, for det handlede jo om indgreb over for selve den hellige ejendomsret. Men i 1917 var tiden moden, og Danmarks første naturfredningslov trådte i kraft. Siden er der kommet adskillige andre til.

Men ikke så mærkeligt, at Danmarks Naturfredningsforening har ønsket at markere sin indsats. De var med helt fra starten, og de har en væsentlig del af æren for, at fredning af naturen er blevet alment accepteret - samt ikke mindst: gennemført i hundredvis af tilfælde.

Og de er p.t. så heldige, at deres præsident Poul Henrik Harritz også kan skrive. Godt endda. Så han var den oplagte forfatter til en gedigen bog om Danmarks fredede områder, som er udkommet i det smukkest tænkelige udstyr med et mylder af kort, billeder samt ikke mindst: informationer om de enkelte områder - hvor de ligger, hvad de indeholder, hvordan man kommer til dem.

Det er gedigen brugervejledning til alle, der gerne vil færdes i den danske natur, og dem er der vistnok mange af.


Men bogen er mere end det. De første kapitler er en gennemgang af naturfredningens historie i Danmark, hvilket lyder kedeligt, men bestemt ikke er det. Det er her man kan læse ovennævnte 'andragende', og her finder man også en vidunderlig historie om dengang i 1937, da den anden naturfredningslov var på trapperne, og foreningen argumenterede stærkt for selv at få adgang til at rejse fredningssager.

Statsminister Stauning var med til det afgørende møde, og efter at have lyttet »sad han længe tavs og strøg sit lange, tvedelte fip-skæg. Så nikkede han og udtalte de bevingede ord: »Det gør vi««. Et halvt århundrede senere havde Naturfredningsforeningen over en kvart million medlemmer!

Men det allerbedste er, at den komplicerede proces med at bevare dansk natur fortsætter, for vi er langtfra færdige. Nu handler det jo ikke kun om at bevare, men også om at genoprette. Nu handler det også om, at skatteborgerne skal have valuta for pengene og hjælpes til at bruge naturen så godt som muligt.

Det er næsten et ultimatum for foreningen, og det kan give anledning til konflikter, fordi visse naturelementer simpelthen ikke tåler menneskets tilstedeværelse. Kongeørnen f.eks. Den er totalfredet, og det område i Vildmosen, hvor den yngler, er også fredet.

Men den kræver TOTAL-fred i yngleperioden, hvilket vil sige absolut fravær af mennesker, og det fik den. Det var Naturfredningsforeningen ikke ubetinget glad for.

Men ellers er det meste fryd og gammen, og bogen er under alle omstændigheder. Det er den, jeg vil tage frem og med næste gang, jeg vil et eller andet sted hen og har god tid. For nok er Danmark stadig et af de mest velordnede og opdyrkede lande i verden, men de små og større pletter af fredet natur ligger overalt og bliver flere og flere. De er altid et besøg værd.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce