0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Systemets fanger

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når socialrådgiveren Annette Andersson i sin bog 'Fanget i systemet' kalder den danske arbejdspolitik for »stiv« og »overkontrollerende«, og når hun viser, at aktiveringen tromler hen over det enkelte menneske, er det ikke en kritik, hun står alene med.

Også i avisernes læserbrevsspalter er der stadig flere verbale prygl til dette »kyniske system«, der kun er ude på »at ydmyge mennesker« i stedet for at tage afsæt i deres ressourcer.

Langt hen ad vejen har kritikerne fat i en pointe: Det er tid til at lægge aktiveringspolitikken om. Men når kritikerne - herunder Annette Andersson - udnævner hele aktiveringslinien til en samfundsmæssig og menneskelig fiasko, går de for langt.

For hvordan var det nu, det var, før aktiveringspolitikken blev introduceret i starten af 1990erne? Var der ikke noget om, at den arbejdsløse her blev spist af med en check og en bemærkning om, at »så har vi som samfund gjort, hvad vi kunne«?

Var der ikke noget om, at der så kom en helt ny politik, der talte om »rettigheder og pligter«, og som inviterede de udstødte ind i fællesskabet? Og endelig: Var der ikke noget om, at politikken faktisk virkede i en sådan grad, at det øvrige Europa stadig står og klapper over »det danske mirakel«, hvor arbejdsløsheden blev nedbragt, uden at det gik ud over ligheden?

Dette overordnede perspektiv mangler kritikerne - inklusive Annette Andersson.

Alligevel skal kritikken af den aktuelle aktiveringspolitik ikke fejes helt af bordet. Meget tyder nemlig på, at den politik, som var en ubetinget succes over for de ressourcestærke i 1990erne, ikke er en succes overfor de tungere ledige, som nu er tilbage.

Derfor kan de ansvarlige politikere nu gøre én af to ting: De kan lade strømmen af negative historier om frustrerede mennesker i meningsløs aktivering hobe sig op.

Eller de kan lytte til kritiske stemmer som Annette Anderssons, der faktisk har nogle erfaringer med og konkrete bud på, hvordan man også kunne indrette aktiveringspolitikken over for de tunge arbejdsløse.

Valget er frit.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce