Imod slutningen af Anden Verdenskrig udkom i London en bog, 'Vejen til trældom', der omgående vakte betydelig opmærksomhed, fordi forfatteren rettede et generalangreb på socialismen, som havde fået voksende indflydelse i 30erne som følge af depressionen. Forfatteren var en østrigsk-engelsk økonom, Friedrich Hayek, der var professor ved den estimerede London School of Economics. Han var et barn af det akademiske borgerskab i kejsertidens Wien - ja, han var faktisk adelig, for han havde et 'von' foran sit navn - og havde i 1931 forlagt residensen til London. Før 'Vejen til trældom' havde han især gjort sig bemærket ved sin kritik af den mest fremtrædende økonom i det 20. århundrede, John Maynard Keynes, som han anklagede for at have svigtet sine liberale idealer ved at betone betydningen af, at det offentlige førte en aktiv finanspolitik som et væsentligt led i bekæmpelsen af 30ernes enorme arbejdsløshed. Modsat Hayek mente Keynes, at det kriseramte Storbritannien ikke mindst havde et for stort opspring og dermed et for lavt forbrug.
Guru for nyliberale
Lyt til artiklen
