Den Sorte Død. Bare navnet vækker mareridtsagtige billeder om middelalderlig gru og lidelse, man ser Bergmans 'Døden' vandre på stranden på jagt efter nye ofre. Det var da også næsten helt ubegribeligt forfærdeligt. Pesten, der hærgede Europa i 1347-1350, dræbte omkring 20 millioner, over en tredjedel af kontinentets befolkning. Dermed var pesten klart en af verdenshistoriens værste og mest brutale epidemier, reelt tåler den kun sammenligning med de europæiske sygdomme (kopper, syfilis etc.), der hærgede det amerikanske kontinent i 1500-tallet, den spanske syge i 1918 og naturligvis aids. En epidemi af det omfang kan selvsagt ikke undgå at påvirke samfundet og emnet for Norman F. Cantor, en af USAs førende middelalderhistorikeres nye bog, 'In the Wake of the Plague', er også netop at beskrive pestens konsekvenser. Det er en god ide, og det lykkes i vidt omfang. Når det alligevel ikke er helt vellykket, er det fordi Cantor på bizar vis blander sin omfattende viden og flydende pen med uhyre spekulative teorier (f.eks. at pesten kom fra det ydre rum) og meget sælsomme kommentarer. Men lad os starte med bogens styrker. Meget naturligt for en angelsaksisk historiker fokuserer Cantor meget på England og har en række interessante, om end ikke altid nye pointer. For det første, og ret oplagt løste pesten i vidt omfang problemerne med at brødføde befolkningen. Broderparten af de sultne munde var ganske enkelt kommet under mulde, først i midten af det 18ende århundrede kom England op på samme befolkningstal som før pesten. Den mindre befolkning bidrog også til etableringen af en gryende kapitalisme, og nogle af bogens bedste afsnit beskriver, hvordan de færre bønder gav de resterende mod til at kræve højere lønninger. Kravene førte med tiden til bonderevolutionen i 1381, der, som Cantor skriver, var »det største proletar-oprør før det 18ende århundrede«. Oprøret blev ikke en succes, de uvidende eller naive bønder lod sig besnakke, og frem for en arbejderrepublik à la det hedengangne Sovjet blev resultatet en gryende kapitalisme, hvor skellet mellem rig og fattig voksede i takt med, at de rigeste bønder udnyttede krisen til at forøge deres besiddelser, og de fattige sank længere ned i armoden.