Hvornår er noget historie, og hvordan og med hvilke motiver bruges historien i en bestemt politisk-ideologisk sammenhæng? Det er emnet for Claus Brylds nye bog 'Kampen om historien'. Forfatteren, der er professor i moderne historie ved Roskilde Universitetscenter, langer i femten essays ud efter fagfæller og journalister, som han mener reducerer komplicerede historiske problemstillinger, f.eks. om besættelsen og venstrefløjen, til simple spørgsmål om 'rigtig' eller 'forkert'. Forargelse og fordømmelse har kronede dage, skriver Bryld. Højrøstede moralister hindrer angiveligt enhver meningsfuld dialog i de ophedede debatter om krigsårene og de 'røde' 1970ere. Politiske partsindlæg har fortrængt en egentlig historisk forståelse. Brylds kritiske diskussion af f.eks. de danske myndigheders behandling af de tyske flygtninge efter 1945 viser imidlertid, at problemet er mere omfattende end som så. Vi må fælde en hård dom, tordner han, for ellers signalerer vi, at vi ikke har lært noget af den ulykkelige historie. Hvem sagde moralisme? Heller ikke i diskussionen af 68erne undgår Bryld, trods enkelte udmærkede iagttagelser, at afsige stærkt værdiladede domme over de 'borgerlige moralister'. At afvise at Blekingegadebanden skulle være venstreorienteret, er samtidig lodret forkert og må opfattes som et udtryk for en personlig tilkendegivelse snarere end kendsgerninger. Her bedriver professoren altså selv historiepolitik.
Historiens brydninger
Lyt til artiklen
