Om morgenen 9. januar 1993 myrder en franskmand sin kone og to børn. Umiddelbart bagefter tager han hjem til sine forældre og myrder også dem. Retssagen mod Jean-Claude Romand, morderen, bliver en af de mest omtalte i nyere fransk retshistorie og ender med, at morderen idømmes livsvarigt fængsel. Der opstod straks i forbindelse med retsforhandlingerne den mest uhørte vantro og forbløffelse. Det viste sig nemlig, at manden gennem næsten 20 år havde løjet om sit erhverv over for sin familie og nærmeste venner, ja, overfor alle. De troede, at han var læge, ansat som forsker i WHO i Genève - en pæn og lidt indesluttet mand. Men denne identitet var bygget op på løgne og fortielser. I virkeligherden var Jean-Claude Romand aldrig nået videre end til andenårsprøven på det medicinske fakultet, og hans tætte forbindelser til Bernard Couchner og andre kendte franskmænd var et forbløffende - vi siger automatisk: et ynkeligt - falsum. Økonomisk havde han klaret sig på samme måde ved at lyve og bedrage, indsætte den brat afdøde svigerfars efterladte formue på sin egen konto og svindle med en venindes opsparede midler.
Forbrydelse eller bøn?
Lyt til artiklen
