I de senere år har børnepsykiateren og udviklingspsykologen John Bowlbys såkaldte tilknytningsteori vundet stadig større udbredelse inden for både udviklingspsykologien og den kliniske psykologi. Den kliniske psykologi har især anvendt hans ideer til at forstå psykiske vanskeligheder hos børn og sværere sindslidelser hos voksne, ligesom Bowlby har bidraget til den nødvendige modernisering af den psykoanalytiske psykoterapi. Som Jeremy Holmes skriver i sin gode, lille introduktion til den kliniske anvendelse af Bowlbys tilknytningsteori, 'På sporet af den sikre base', har der tidligere været en tendens til, at toneangivende psykoanalytikere afviste Bowlbys ideer. Dette hang bl.a. sammen med, at han var ganske kritisk over for psykoanalysens - efter hans mening - overdrevne fokus på indrepsykiske processer og fantasier. Endvidere kritiserede han psykoanalysens manglende fundering i empiriske undersøgelser. Nu er der imidlertid behov for at forene det bedste fra den moderne psykoanalyse og tilknytningsteorien.
At forstå sig selv og andre
Lyt til artiklen
