Arven efter Shakespeare? Jo, eftertiden fik som bekendt en masse fede dramaer. Men hvad fik egentlig konen? Et af de rigtig sjove afsnit i Niels Brunses bog om William Shakespeare falder i det kapitel, der handler om ham som ægtemand. Her hører vi om den famøse sætning i hans testamente, udformet på dødslejet i 1616: »Endvidere giver jeg min hustru min næstbedste seng«. Sin næstbedste seng! Den sætning – og den seng – har forskerne gået rundt om i snart mange år. For det første: Kunne Shakespeare virkelig ikke unde sin egen hustru sin bedste seng? For det andet: Skulle hustruen, Anne, ikke arve andet end en seng?
Og endelig, for det tredje: Hvis hustruen kun var den næstbedste at gå i seng med, hvem var så den bedste? Niels Brunse går efter et par sider videre for at indkredse spørgsmålet om, hvad Shakespeare i grunden døde af – nogle taler om en syfilisinfektion. Aha! William Shakespeare var et svin. Det er Niels Brunse til gengæld ikke. Han øser af sin enorme viden fra alle de bøger, han har læst om Shakespeare, og hælder mest til teorien om, at han døde af tyfus.
