Hvor hårdt skal forbrydere straffes af staten? Dette er et af de få spørgsmål i den offentlige debat, som endnu er i stand til at fremkalde voldsomme følelser blandt store dele af befolkningen - ikke mindst når det foranlediges af grusomme enkeltsager. Dem skal domstolene naturligvis tage sig af. Men det principielle spørgsmål om forholdet mellem straf og forbrydelse er til enhver tid til politisk debat, og i denne debat henvises der ikke sjældent til 'retsfølelsen' i bestemt form og som en kollektiv størrelse - fornemmelsen for, hvad der er retfærdigt og rimeligt og især: Hvad der er uretfærdigt og urimeligt. Så sent som i lørdags (21.1.) gjorde Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Mogens Lønborg, det her i avisen, da han erklærede, at Kurt Thorsens aftjening af sin samfundstjeneste på Københavns Rådhus kunne være stødende for retsfølelsen. Begrebslige redskaber Det er denne størrelse, retsfølelsen, som Jesper Ryberg, der er professor i praktisk filosofi ved RUC, ser nærmere på i en ny bog 'Retsfølelsen - en bog om straf og etik'. Hvad ligger der i begrebet, og hvilken betydning bør det have for, hvordan og hvor hårdt forbrydelser straffes? Disse vanskelige spørgsmål belyser bogens fem veldisponerede og let overkommelige kapitler, som ikke bestræber sig på at affeje retsfølelsesargumentet helt og aldeles, men snarere opfordrer til varsom omgang med det. Ryberg stiller sig - som man kan forvente af en filosof - kritisk an over for følelsen i sig selv, så længe den er ureflekteret og uledsaget af andre argumenter. Derfor giver han sin læser begrebslige redskaber til at håndtere retsfølelsen - eller til at forhindre, at læseren lader retsfølelsen løbe af med sig. Det gør han blandt andet ved at introducere to teorier om straf - enten at den kriminelle har fortjent straffen, eller at straffen på den ene eller anden måde nytter - og ved at anstille overvejelser over forholdet mellem straf og demokrati. Gode råd Ryberg har med sin lille bog om retsfølelsen ydet en prisværdig indsats for at kvalificere den straffepolitiske debat. Den fortjener mange læsere, ikke mindst blandt medlemmerne af Folketingets Retsudvalg. »Giv et bud på straffens berettigelse!« og »Straf klogt, ikke hårdt!« lyder de to simple råd, som han afslutningsvist giver til 'ærlige', det vil sige ikke-populistiske politikere. De er også værd at lytte til for os, der skal stemme på dem.