0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I samfundets skammekrog

Mangel på social anerkendelse kan resultere i psykisk sygdom, sociale spændinger og konflikter i samfundet.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad driver unge andengenerationsindvandrere ud i voldelige konfrontationer med det danske samfund? Hvordan har radikale islamister kunnet vinde fodfæste i de vestlige samfund og været i stand til at hverve folk til terroristiske selvmordsaktioner?

Der er naturligvis ingen enkle svar på disse påtrængende spørgsmål. Men den tyske socialfilosof Axel Honneth, der har overtaget posten som direktør for det verdenskendte Institut für Sozialforschung i Frankfurt efter Jürgen Habermas, kan hjælpe os på vej til en bedre forståelse af nogle af de sociale årsager til disse samfundsproblemer.

I tekstsamlingen 'Behovet for anerkendelse', der vel nærmest må betragtes som en række velvalgte smagsprøver på hans hovedværk fra 1992, 'Kampen for anerkendelse', hævder Honneth, at mennesket kun kan udvikle en stabil og holdbar identitet, hvis det møder anerkendelse fra sine omgivelser. Mennesket har et iboende behov for at blive anerkendt af sine artsfæller.

Honneth skelner imellem tre former for anerkendelse: for det første den anerkendelse, man kan opnå igennem følelsesmæssig kontakt i intime relationer, for det andet den anerkendelse, man opnår ved at blive betragtet som et moralsk tilregneligt medlem af et samfund, og endelig for det tredje den anerkendelse, der knytter sig til social værdsættelse af ens præstationer og evner - typisk på den måde at man bidrager til fællesskabet i form af formelt organiseret arbejde.

Disse tre former for anerkendelse understøtter udviklingen af henholdsvis selvtillid, selvagtelse og selvværd hos det enkelte menneske.


Når et menneske ikke føler sig anerkendt som et værdifuldt individ, der har noget at bidrage med til samfundet - altså når den sociale anerkendelse af det enkelte individ udebliver - vil det desperat søge at opnå denne anerkendelse. Alternativet kan være en tæt ved ubærlig følelse af værdiløshed og skam.

Fravær af anerkendelse er forbundet med en oplevelse af at være genstand for foragt. Når et menneske oplever, at det er genstand for andres foragt, og det ikke opnår den anerkendelse, som er afgørende for dets psykologiske udvikling, kan jagten på anerkendelse »lige så vel søges i små militante grupper, hvis æreskodeks er behersket af en voldspraksis, som i et demokratisk samfunds offentlige arenaer«.

Hvis man føler, at man i kraft af sin religion, sin hudfarve eller sit »mærkelige fornavn« på forhånd bliver placeret i en gruppe, som toneangivende personer i samfundet definerer som årsagen til diverse sociale problemer, vil man have ganske vanskeligt ved at opnå væsentlige dele af den sociale anerkendelse, der ifølge Honneth er af afgørende betydning for ens mentale balance. Problemet forværres, hvis man tillige har vanskeligt ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.


Hvis større samfundsgrupper på denne måde hindres i at få tilfredsstillet deres behov for social anerkendelse, har vi at gøre med en social patologi, som både kan bidrage til øget forekomst af psykisk sygdom og til stigende forekomst af sociale spændinger og konflikter i samfundet.

Manglende anerkendelse af samfundets medlemmer er udtryk for fejludviklinger i samfundet, som stiller sig hindrende i vejen for menneskers selvudfoldelse og selvrealisering.

Når unge indvandrere søger konfrontationen med det, som de oplever som samfundets mest synlige repræsentanter, er det således langtfra tilstrækkeligt at appellere til den individuelle ansvarlighed eller til forældrenes (desværre ofte fraværende) autoritet. Der er behov for også at kigge på, hvordan disse unge bliver presset ud i samfundets yderområder.


Honneth forsøger at videreføre og tilføre den kritiske teori nye perspektiver ved at fokusere på samfundsmæssige årsager til undergravelsen af den sociale anerkendelse.

Som han siger, er den væsentligste svaghed ved hovedparten af de aktuelle samfundsdiagnoser, at »de end ikke forsøger på at kritisere de aktuelle udviklingstendenser i vores samfund: De til enhver tid hævdede fænomener bliver som sådan affirmativt antaget, uden at man så meget som forsøger at efterprøve, om der måske kunne være tale om sociale patologier«.

Der er altså - ifølge Honneth - behov for en samfundsteori, som ikke blot beskriver og tager den aktuelle virkelighed til efterretning, men også påpeger og tager kritisk stilling til fejludviklinger i samtidskulturen.

Indtil vi også får Honneths hovedværk på dansk, anbefales 'Behovet for anerkendelse' som en glimrende introduktion til de bærende ideer hos en af de førende repræsentanter for den såkaldte tredje generation af kritiske teoretikere.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce