Filosoffen Vincent F. Hendricks og nationaløkonomen Jan Lundorff Rasmussen har skrevet en særdeles informativ bog om de komplicerede dynamikker mellem interesser, moral, information og viden, der i en markedsøkonomi kan føre til uforudsete kriser. Vi tror, at vi handler rationelt ud fra vores egeninteresse, men netop derigennem producerer vi, i kraft af interaktionens uoverskuelige logikker, utilsigtede virkninger af vores modsatrettede handlinger. Generøsitetens betydning Adam Smith, der tilskrives faderskabet til den liberalistiske teori om kapitalismen med 'Nationernes rigdom' fra 1776, skrev i 1759 'Teorien om de moralske følelser', en varm bog om sympatien mellem mennesker og generøsitetens betydning for samfundslivet. Bogen 'Nedtur' appellerer til denne generøsitet, men via det grundperspektiv, som former neoklassisk økonomi og giver flest nobelpriser, spilteorien. Mange af de klassiske spilteoretiske modeller, som 'fangernes dilemma', er velkendt gods. »Hovedbudskabet i fangernes dilemma er, at det til tider - betinget af problemets konkrete struktur - bedre kan betale sig at samarbejde end at arbejde på at maksimere nytten for sig selv«. LÆS OGSÅKollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej Bogens pointe er, at så længe de økonomiske aktører ikke har indset det, er kriser uundgåelige, for de er konsekvenser af den manglende vilje til at bruge den information, der kan opdrives, hvis man har vilje til at søge den, ud fra et moralsk perspektiv, m.a.o. til gavn for fællesskabet. Dette perspektiv betyder at »at løfte i flok«, som de skriver på bogens sidste side. Men at løfte i flok er i demokratiet en politisk handling, og bogen behandler ikke fundamentalt politik og dens betingelser, magt, ejendom og interesse. Dermed løfter dens perspektiv sig ikke ud over den isolerede økonomisk rationelle aktørs. Overlevelsesviljen overset Det bliver et spørgsmål om de komplicerede relationer mellem de former, som information og viden antager i en markedsøkonomi, og den enkelte aktørs evne og vilje til at forstå dem og handle ud fra dem. Bogen appellerer til vores forstand, men måske glemmer den, at bag den økonomiske rationalitet og dens selvskabte irrationalitet ligger en dybere, om end historisk, fornuft: overlevelsesviljen, ejendomsrettens ukrænkelighed og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og dermed også retten til at herske over de ressourcer, som er skabt i produktionen. Ellers fandtes der ikke børser, hvis indviklede logik man kunne analysere. De komplicerede sammenhænge mellem information, viden og handlen behersker bogens forfattere med stor virtuositet, og de bruger deres kundskab til at belyse og forklare finanskrisens mekanismer. LÆS OGSÅTv-dueller flytter ikke holdninger Men man spørger sig selv, at når nu det var elever af den såkaldte 'østrigske skole' i økonomihistorien, der kunne spotte krisen før andre, skyldes det så, at den østrigske skole dybest set forstår kapitalismens væsen? Dens dogmer er jo, at reduceret pengemængde giver fornuftige investeringer - modsat keynesianismen - men den forudsætter blot, at fornuftige investeringer er i kapitalgoder. Men hvorfor er de fornuftige? Fordi det er i denne sektor, de teknologier og maskiner produceres, der gør arbejdskraften overflødig i alle de andre. Problemet med småkrige En begavet, men næsten glemt russisk økonom, Nikolai Kondratiev, der døde i Gulag i 1938, påpegede, at kapitalismen følger mindst 40-årige krisecykler. De styres af de store teknologiske opdagelser og, dermed, af krigene. For det er krigene, der kanaliserer bundløse summer over i kapitalvaresektoren. Måske er forklaringen på nedturen, at Balkankrigene, Irak og Afghanistan var og er for små. Måske lurer der bag Fannies og Freddies umoral den grusomme og langt større sandhed: Uden de store krige, intet kapitalistisk opsving? I så fald skal vi vist til at tænke i virkelige alternativer.