0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Da København blev moderne

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den Danske Guldalder, tiden fra 1800 og op til Søren Kierkegaards død i 1855 var ingen 'guldalder' for flertallet af danskerne, tværtimod var det en hård og streng tid.

I landets hovedstad herskede en udstrakt boligmangel, folk var stuvet sammen, og hvor der overhovedet var nogle få kvadratfod plads, blev der bygget endnu et hus, uden at det hjalp på forholdene. Årsagen var dels et stigende befolkningstal, dels at byen lå spærret inde bag grønne, men snærende volde.

Det var militæret, der med alt hvad et militær formår - og det var meget også dengang - som satte sig imod, at voldene blev sløjfet. Uden volde kunne man ikke forsvare byen, sagde man. Synspunktet var absurd: Englænderne havde ingen problemer i 1807, selv om voldene lå der. Men vi skal helt op til 1850'erne, før der skete noget, men så endelig, endelig blev voldene revet ned. Og denne handling var mere end en nedrivning.

Den var signalet til en gennemgribende forandring af byen og en heraf afledt forandring af københavneres psyke. København blev moderne med alt, hvad dette indebar, nemlig med en anden slags litteratur, en anden type malerier, et nyt teater og en hel ny arkitektur.


Dette spring har man kaldt Det Moderne Gennembrud, opkaldt efter den bog gennembruddets motor og første talsmand Georg Brandes skrev i 1883 'Det moderne Gjennembruds Mænd' (kvinderne havde han ikke rigtig øje for i den forbindelse), men som Klaus P. Mortensen, redaktør af samleværket 'Uden for murene', skriver i optakten: »Brandes og hans proselytter skabte altså ikke det moderne gennembrud. Det skabte dem - eller rettere den virkelighed, som de reagerede på i deres virke«.

Det er dette moderne gennembrud, der er i fokus for kulturfestivalen Golden Days in Copenhagen, som i tidligere festivaler har dyrket den 'gamle' Guldalder-periode, og titlen på den store og umådelig flotte, næsten barok- prangende artikelsamling er både fiks og velvalgt.

Fiks fordi den spiller på Henri Nathansens senere så populære skuespil 'Inden for murene', velvalgt fordi en mængde af det nye, som manifesterede sig, faktisk skete uden for de gamle volde. Bogens redaktion har plukket en række gode navne og i de fleste tilfælde også udmærkede skribenter til at skrive ca. ti sider hver om et aspekt af dette moderne gennembrud, og emnerne er mange:


Vi møder bl.a. flanøren (Martin Zerlang), vi er til middag hos en ritmesterfamilie, hvor der blev serveret en superb middag en martsdag i 1897 (Else-Marie Boyhus), vi går i skole i en af de nybyggede københavnske skoler med stram disciplin (Ning de Coninck-Smith), vi får besked om tidens mange dårlige nerver, afstedkommet af den moderne, hektiske livsform (Jes Fabricius Møller), besøger nogle af de jødiske familier og får besked om den generelle jøde-aversion, som også lå bag afvisningen af Georg Brandes (Georg Metz), kommer indenfor i det gamle, dvs. dengang nye, pragtfulde Zoologiske Museum i Krystalgade (Torben Wolff), og vi ser på kunst med Marianne Saabye og Bente Scavenius, og undrer os over den stærkt sammensatte personlighed, Marmorkirkens - og en masse andre bygningers - arkitekt Ferdinand Meldahl.

Nogle af artiklerne er præget af, at skribenterne tilsyneladende har haft for meget stof til deres antal sider, for nogle af dem ender en anelse abrubt, som om de enten selv eller af redaktøren har fået besked om, at nu skulle punktummet sættes. Men flertallet af artiklerne er velskrevne, og selv om der ikke fremlægges nyt stof i dem alle, får læseren stoffet præsenteret i en nyopsætning, som ægger interessen. Endelig er der en række artikler, som enten rent skrivemæssigt eller ved sit engagement hæver sig.

Det gælder således Søren Mørchs om det danske gennembrud, som adskiller sig fra de øvrige rundt om i Europa ved at være et oprør eller rettere en modernisering, som var baseret på landbrugsektoren - i andre lande var det baseret på industrien. De danske godsejere, de som sad på kornproduktionen, fik på et tidspunkt appetit på politisk indflydelse, og de fik chancen efter 1864.

Og så tænkte anmelderen: Åh, nej, nu ikke 1864 en gang til. Jo, men hvilken gang. Søren Mørch lægger ikke fingrene i mellem: 1864 blev bl.a. en katastrofe, fordi Danmark fremprovokerede krigen, fordi Danmark ikke var oprustet, fordi den politiske ledelse desavouerede den militære, fordi alt brød sammen, og fordi alle som havde haft ansvaret løb fra det. Statsministeren, som hed Monrad, ved at tage på en udflugt til New Zealand, og dengang havde man ikke udvekslingsaftaler.

Men alligevel kom landet på fode, selv om menigmand og -kvinde har haft det elendigt. Mørch stiller spørgsmålet om, hvordan størsteparten af den danske befolkning overhovedet var i stand til at overleve, men finder ikke noget svar. Mørchs artikel er skrevet med en forfriskende vrede i sig.


Henrik Wivel skriver i artiklen 'Moderne Wunder' om de to højt begavede, særegne, svenske personligheder, der krydsede hinandens veje i København 9. januar 1888 på Hotel Leopold i Hovedvagtsgade ved Kongens Nytorv. Det var forfatterne August Strindberg og Victoria Benedictsson. Strindberg havde på dette tidspunkt, skriver Wivel, trukket sit privatliv, og det var som bekendt hektisk, ind i det offentlige rum, og levede sig selv ud for fuld musik uden tanke på omkostningerne for dem, som blev indblandet.

Victoria Benedictsson led af en næsten sygelig forelskelse i Georg Brandes, og da den i sin fuldbyrdelse blev en fiasko, tog hun sit eget liv. Det havde hun nu prøvet på tidligere, men havde fortrudt. Wivels artikel er skrevet med en nerve og et sprogligt overskud, som gør den til samlingens bedste.

Den eneste artikel, der falder sært udenfor, er Pil Dahlerups om Georg Brandes' forhold til katolicismen. Her spørger man sig selv, hvorfor var det vigtigt at få den skrevet, når der er mange emner, som ikke er blevet behandlet.


Endelig er der bogens illustrationer, som er i særklasse. De består dels af fotografier og malerier fra tiden, dels af en række nye, spektakulære illustrationer, taget af Jens Lindhe af nogle af de store bygningsværker, som blev et af resultateterne af Det Moderne Gennembrud, og som stadig kan opmuntre en nutidig københavner: Palmehuset i Botanisk Have, Magasin, Marmorkirken, Cirkusbygningen, Jesuskirken i Valby, Zoologisk Museum, Hindegades Skole (en af de smukkeste skolebygninger i byen) og flere andre. Men er det rigtigt i denne forbindelse at inddrage synagogen i Krystalgade, tegnet af G.F. Hetsch, for den må da siges at være et Guldalderhus, bygget som det er i 1829-33?

'Uden for murene' er en flot bog, en øjenåbnerbog, og så er den ekstremt billig: 199 kr.! Også derfor, men ikke kun derfor skal rådet lyde: køb den!