Han blev nationalmonument. Hans roman 'Løgneren' blev solgt i ekstremt store oplag, og den blev læst. Senere blev den læst lidt mindre. Oplagene var jo så store, at skulle de ændres, kunne det kun blive til det mindre. Tiderne skifter. Men i modsætning til andre forfattere har Martin A. Hansen været omgivet af en falanks af læsere, der ikke bare er blevet vrede, når interessen flyttede sig til andre forfattere, men som også mente, at det partout måtte være nogens skyld. Snart var det de kulturradikale, der berøvede Martin A. Hansen hans retmæssige læserunderlag, snart var det marxisterne. Eller også var det skolen. Eller tidsånden. Hvis man ikke lige huskede at tale om ham, så var det »den oppositionelle tavshed fra 1970erne« som en af forfatterne til 'Efterskrifter' skriver. Eller det var på grund af »det udvidede tekstbegreb i danskundervisningen«, som en anden mener. Nogen er i hvert fald skyldig i »den særdeles virkningsfulde strategi: tavshed«, som den ene redaktør fastslår. Nu ser konjunkturerne ud til at ændre sig. I 1999 udkom Martin A. Hansens dagbøger under stor opmærksomhed. Og i stedet for en efterskrift til den udgave udkommer nu hele 16 efterskrifter i en bog for sig. Ved planlægningen af dette imponerende opbud har tilrettelæggerne af bindet gjort et kup. De har sikret sig efterskrifter om Martin A. Hansens dagbøger fra så fremtrædende og forskellige forfattere som Pia Juul, Tage Skou-Hansen, Per Højholt og Jørgen Gustava Brandt. Uheldigvis viste det sig, da trykstart nærmede sig, at ingen af dem af en eller anden grund var i stand til at levere. Altså endnu fire slyngler, oven i købet navngivne, der har gjort sig skyldige i denne virkningsfulde strategitavshed. For Gustava Brandts vedkommende har man bødet på manglen ved at optrykke en ti år gammel artikel - som er gået hen og blevet en af bindets bedste. Den er nemlig en gennemgang af det interessanteste ved Martin A. Hansen, forfatterskabet, tilmed en af de fine. I et kort efterskrift til efterskriftet tilføjer Brandt efter at have læst dagbøgerne, at han især er studset over tre ting: deres forpinthed, mandens forbrug af drugs samt det mylder af ideer, der dukkede op på dødslejet. Andre konstaterer med nogle flere ord det samme.