Omsorg er ikke et nyt stereoanlæg, en laber cykel eller fjorten par Dieselbukser. Omsorg er heller ikke at melde barnet til badminton om mandagen, svømning om tirsdagen, dans om onsdagen og klaver om torsdagen. Eller at hoppe og springe ukritisk efter barnets fløjte. Al denne (unødige) hurlumhej kalder børnehavepædagog og psykolog Margrethe Brun Hansen for synlig omsorg, en simpel tilfredsstillelse af barnets fysiske behov. Næ, ægte omsorg - den usynlige omsorg - er at kunne se, læse og forstå sit barn. At evne lydhørhed over for barnets psykiske behov og ønsker. At styrke dets selvværdsfølelse, så det helt basalt er tilfreds med at være den, det er. Frem for kun at rose barnet for det, det præsterer, produktet. Det giver selvtillid, men signalet fra de voksne er, at selvfølgelig kan vi lide dig, men vores kærlighed er betinget af, hvordan du klarer dig. Og det er netop hér, mange af nutidens forældre dumper i faget børneopdragelse i livets skole. Deres intentioner er gode nok, de gør det jo, så 'bedst' de nu kan, men de har alt for travlt med deres eget sociale liv, arbejdet, karrieren. Det er tankevækkende, at disse forældre i 70erne var den første generation af børn, der blev opbevaret i en dagsinstitution og opdraget af pædagoger. De videregiver nu langt mere synlig end usynlig omsorg til deres børn. Og styrker børnenes selvtillid frem for deres selvværd. Konsekvensen er, at institutionerne i dag kæmper med flere og flere urolige, adfærdsvanskelige og asociale børn.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























