0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det uudtømmelige

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En vidunderlig følelsesstrøm kærtegner den islamiske arkitektur. Bygningernes mure hviler ikke alene på deres fundamenter, men også i menneskers hjerter og tanker. Derfor virker den islamiske arkitektur evig. Dens skønhed er ikke flygtig, men et løfte om Paradisets Have. Noget evigt.

Et imponerende storværk samler nu det væsentligste af den viden, der findes om islamisk kunst og arkitektur, og alligevel er meget endnu uvist og mængder ikke belyst. Emnet er uudtømmeligt, men 'Islam Art and Architecture' fra forlaget Könemann i Köln er så smukt og vel opbygget en bog, at den kan åbne en ny verden for den forudsætningsløse.

Her har en snes af verdens betydeligste islamforskere fortrinsvis fra USA og Europa noteret arkitekturens udvikling ledsaget af et ufatteligt skønt billedmateriale og let anskuelige kort som fortæller om herskere og stilretningers udbredelse og geografiske placering. Dertil kommer en række sammenlignende illustrationer af de forskellige minarettyper ud, man opdager, at Samarraminareten kunne være forbillede for Vor Frelsers Kirkes snoede spir.

Righoldige forklaringer til fagbetegnelser og forfattere er blot en lille del af de 640 sider i stort format. Bogen er opdelt i områder og inden for disse i afsnit om historie, arkitektur, den dekorative kunst, ornamentet, kalligrafien, handelsvejene, alt tydeliggjort af redaktørerne Markus Hattstein og Peter Delius.

Dette er arkitekturens 'Tusind og en nat'. Den islamiske arkitektur er formodentlig den rigeste verden har set og varieret grænseløst fra de karakteristiske indhulinger i bygningsmassen til de udbulende kupler over tagene, hvælv og søjler og ørkenbygninger, der ligger som vindblæste bjergkæder.

Alt sammen drager os som mærkeligt og fremmedartet, men eventyrligt er det også, at man kan sidde i en gammel dansk landsbykirke og iagttage hvælv og kuppelformerne og tænke, at vi har blot lagt tag på, fordi disse kusiner til islamiske bygninger ikke kan tåle at stå ude om natten.


Her mener jeg, vi går ind i et meget interessant spændingsområde. For helt op til vor tid har man betragtet den islamiske arkitektur som noget isoleret. Først i begyndelsen af det 20. århundrede begynder store europæiske arkitekter som Walter Gropius og Le Corbusier at studere islamisk arkitektur.

Gropius kom til Spanien i 1907 og Le Corbusier til Tyrkiet i 1911, ikke som turister men som intenst studerende. Islamisk arkitektur, Ottomanhusenem, gav dem lektioner i proportion, og de lærte dem om rumlighed.

1910 blev der i München holdt en udstilling om mesterværker i den muslimske kunst, og den fik afgørende betydning for malere som Robert Delaunay, Edvard Munch og Wassily Kandinsky. Det var Bauhaus-kunstneren Johannes Itten som analyserede farvekompositionerne i de islamiske miniaturer og dermed skabte en base for nye klassiske termer i europæisk kunst. Skatkisten var lukket op.


Et stort spørgsmål melder sig: Hvorfor har den islamiske arkitektur ikke formået at forny sig? Måske fordi den aldrig indefra er anskuet æstetisk på samme måde som den europæiske arkitektur. I vor tid er inspirationen til den muslimske verdens byggeri frem for alt udgået fra den jødisk-amerikanske arkitekt Louis Kahn (1901-74) og paradoksalt nok har også postmodernismen haft betydning med en betydelig arkitekt som Basil al-Bayati.

Både Jørn Utzon og Henning Larsen har udforsket islamisk arkitektur, og det er smukt at finde den islamiske inspiration i Utzons gårdhavehuse, men til dels også i de store bevægede former på Sydneys Operahus, der ligesom store dele af det islamiske byggeri hviler på skarpe matematiske iagttagelser.

Det enorme udenrigsministerium i Riyadh i Saudi-Arabien af Henning Larsen anerkendes internationalt som en genistreg, det er udsprunget af kvadratformen i det klassiske arabiske hus, tilpasset en trekantet grund og vendt mod Mekka. Bygningen er lukket udadtil, mens dens indre åbner sig i et rigt varieret forløb af små og store, intime og monumentale rum med fontæner og frodige haver - haverne som den ældgamle drøm om Paradiset.

Den danske maler Niels Nedergård (1944-87) bosatte sig i den gamle bazar i Cairo, i den nordlige del af den Fatimidiske by, grundlagt i 696 og en af byerne i 'Tusind og en nat'. Her blev mønstrene i døre og lofter hans hovedmotiver, og han skabte glasruderne til den gamle Madrasa el-Gawhariye, som ligger ved Islams førende universitet el-Azhar moskeen.

Han udstillede også i Cairo og skrev hjem, at egypterne havde svært ved at forstå hans kunst med geometriske mønstre. Folk kunne ikke forstå, det var islamisk. Niels mente, det var, fordi det var maleri, sat op og afgrænset. Derimod var der begejstring for nogle store gulvtæpper, som han havde fået lavet i Herning hos Mads Damgård. Dem kunne han endda sælge. Folk snakkede pænt om malerierne, men de forstod ikke, hvordan de skulle bruge dem.

Her er vi ved det afgørende, den egentlige forskel. På min væg hænger et billede af Niels Nedergård, mønstre i skrigende grønt, pink og gult. Hver dag ser jeg på det, søger at trænge ind i det, men det er uudtømmeligt - som den islamiske kunst.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu