En vidunderlig følelsesstrøm kærtegner den islamiske arkitektur. Bygningernes mure hviler ikke alene på deres fundamenter, men også i menneskers hjerter og tanker. Derfor virker den islamiske arkitektur evig. Dens skønhed er ikke flygtig, men et løfte om Paradisets Have. Noget evigt. Et imponerende storværk samler nu det væsentligste af den viden, der findes om islamisk kunst og arkitektur, og alligevel er meget endnu uvist og mængder ikke belyst. Emnet er uudtømmeligt, men 'Islam Art and Architecture' fra forlaget Könemann i Köln er så smukt og vel opbygget en bog, at den kan åbne en ny verden for den forudsætningsløse. Her har en snes af verdens betydeligste islamforskere fortrinsvis fra USA og Europa noteret arkitekturens udvikling ledsaget af et ufatteligt skønt billedmateriale og let anskuelige kort som fortæller om herskere og stilretningers udbredelse og geografiske placering. Dertil kommer en række sammenlignende illustrationer af de forskellige minarettyper ud, man opdager, at Samarraminareten kunne være forbillede for Vor Frelsers Kirkes snoede spir. Righoldige forklaringer til fagbetegnelser og forfattere er blot en lille del af de 640 sider i stort format. Bogen er opdelt i områder og inden for disse i afsnit om historie, arkitektur, den dekorative kunst, ornamentet, kalligrafien, handelsvejene, alt tydeliggjort af redaktørerne Markus Hattstein og Peter Delius. Dette er arkitekturens 'Tusind og en nat'. Den islamiske arkitektur er formodentlig den rigeste verden har set og varieret grænseløst fra de karakteristiske indhulinger i bygningsmassen til de udbulende kupler over tagene, hvælv og søjler og ørkenbygninger, der ligger som vindblæste bjergkæder. Alt sammen drager os som mærkeligt og fremmedartet, men eventyrligt er det også, at man kan sidde i en gammel dansk landsbykirke og iagttage hvælv og kuppelformerne og tænke, at vi har blot lagt tag på, fordi disse kusiner til islamiske bygninger ikke kan tåle at stå ude om natten.