0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

H.C. Andersen på ærten

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kærligheden og seksualiteten er den varme grød i H.C. Andersens liv. Han kredsede om den, men nåede aldrig ind til smørhullet, for nu at sige det så direkte, som ingen danske litteraturforskere endnu har sagt det i deres kredsen, der ikke har været meget mindre berøringsangst over for temaet, end Andersen selv var.

Det kan umiddelbart virke, som om det er denne undladelse i Andersenfremstillingen, der har ansporet den engelske litteraturkritiker Jackie Wullschlager til at skrive den store bog om hans liv og værk inden for den enkle titel 'H.C. Andersen - En biografi'.

Sådan. Ingen anelsesbefængte omsvøb i programmet for, hvad det her drejer sig om. Et tilbud om at lære Andersen og hans værk at kende på baggrund af en seriøst nysgerrig, grundig og velskrivende forskers forfriskende tilgang.

Lad det være sagt straks, at Pia Juhls oversættelse og forlagsredaktionens omgang med stoffet er forbilledlig. Det er ikke ensbetydende med, at biografien ikke kan diskuteres.

Det skal den nok blive, men grundlaget for en debat er i hvert fald en god og fuldmoden læseoplevelse om et af de forfatterskaber i verdenslitteraturen, der er stærkest forbundet med digterens personlige liv og skæbne. Andersen ligger både lige under huden og mellem linjerne i alt, hvad han skrev, som en Narcissos' overmand.


I mytologiseringen af sin sygelige følsomhed, nervøsitet og de evindelige ydmygelser er Andersen som prinsessen på ærten, der kan mærke den ubetydelige bælgfrugt gennem tyve madrasser og tyve edderdunsdyner, så han som hende bliver 'bruun og blaa' over sin ganske krop.

»Saa ømskindet kunde der Ingen være, uden en virkelig Prindsesse«. Læs: en virkelig digter. Wullschlager har lagt sin ært under Andersen. Hun registrerer alle udslagene på neurosens seismograf i sin kloge læsning af hans værker, dagbøger og breve, så der også tegner sig et livfuldt tidsbillede omkring digteren både herhjemme og ude.

Andersen var sin tids mest berejste danske kunstner. Hun læser dansk og har i øvrigt allieret sig med al den lokale ekspertise, der kan trækkes på.


Det er historien om den grimme ælling, som vi kender med vekslende grader af detaljer fra skomagerhjemmet i Odense, ankomsten til København, plagerne i Slagelse Latinskole, 'familieskabet' med Collinerne, rejserne i Europa og til Orienten, den plagsomme kritik, berømmelsen og omgangen med adelen på de danske gårde og småkongerne i Tyskland.

Og så alle sværmerierne fra Louise Collin til Jenny Lind. Trivielt, hvis ikke Jackie Wullschlager var en så medrivende fortæller, der har så megen dokumentation i posen, at vi hele tiden får den basale viden perspektiveret og kommenteret med personlige slutninger, der er interessante, om ikke i videre omfang overraskende.

Litteraturhistorisk tegner hun en større ring om Andersen end f.eks. Elias Bredsdorff gjorde i den hidtil mest seriøse Andersen-biografi.

Med sin baggrund i den engelske litteratur trækker Wullschlager linjer fra Andersen til Jane Austen, men især til Lewis Carrolls 'Alice i Eventyrland', Milnes 'Peter Plys' og Grahames 'Vinden i piletræerne', samtidig med at hun retter op på den i mange år herskende engelske opfattelse af Andersen som en forfatter for børn.

Denne misforståelse skyldtes især de talentløse og bigotte oversættere, som med bogens eksempler på elendigheden godt kan få en til at undre sig over, at Andersens geni i det hele taget slog igennem vrøvlet.

Til gengæld går Bredsdorff dybere i f.eks. modsætningsforholdet mellem Andersen og Søren Kierkegaard, og han er også den, der gør rede for eftertidens vekslende akademiske udlægning af Andersen fra Brandes til marxisterne.


Jackie Wullschlagers tolkning af eventyrene og deres temaer fra Andersens verden tegner sammen med de mange citater fra brevene og dagbøgerne billedet af Andersens sjæleliv. Hans biseksualitet ser hun bl.a. i 'Den lille havfrue', hvor digteren identificerer sig med havfruens følelse af at være en anden art end mennesket.

Hendes håbløse kærlighed til prinsen bliver billedet på Andersens position over for Edvard Collin, elsket, men aldrig betragtet som en erotisk mulighed. Den overspændte Andersen erklærer sig til højre og venstre, og det er oplagt at læse hans hedeste udbrud som homoerotiske, for de virker mere oprigtige end de heteroerotiske erklæringer, men både mandlige og kvindelige ophidselser sender Andersen hjem til ensomheden og de mange krydser i almanakken, der er regnskabet over hans onani.

Både i Rom og Paris tager venner den danske digter med på bordel, men han nøjes med at se pigerne klæde sig af og betaler dem for en passiar. Ikke mere.

Der er heller ikke sandsynlige beviser for, at han nogensinde realiserede et seksuelt forhold til nogen af de mange mænd, han sværmer så henført for, lige fra ungdommens Edvard Collin, Ludvig Müller og Henrik Stampe til manddommens arvehertug Carl Alexander i Weimar og alderdommens adonis, balletdanseren Harald Scharff.

Angsten for det fysiske var vel en af Andersens mest fatale fobier, for den hensætter ham gang på gang i frustration og fortvivlelse. Elias Bredsdorff skriver meget rigtigt i sin biografi, at man nok skal være varsom med at tage Andersens brug af ordet 'elske' alt for bogstaveligt: »Det er sikkert rigtigere at tale om biseksuelle tilbøjeligheder end om homoseksualitet«.

En livslang seksualforskrækkelse er der i hvert fald tale om, og den er naturligvis et væsentligt psykologisk perspektiv i det signalement, den nye biografi giver af digteren, som på så mange måder var utålelig for samtiden med sin evigt flæbende selvoptagethed, der ofte kom til at skygge for det egentlige - geniet. Må Jackie Wullschlagers bog få mange flere til at læse noget af Andersen i stedet for kun noget om ham.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement