0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stilfærdig indsigt til S-toget

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et sundhedssystem, der i den grad styres af økonomiske interesser, baner vejen for en radikal nedskæring i de psykologiske behandlingstilbud, og psykoterapi skal nu være strømlinjet - altså først og fremmest omkostningsminimeret og dermed kort, overfladisk og indholdsløs«.

Sådan skriver den velrenommerede eksistentialistiske psykoterapeut Irvin Yalom i sin seneste bog 'Terapiens essens', der må betragtes som en lettilgængelig opsummering af vigtige pointer fra hans efterhånden ganske omfattende forfatterskab; et forfatterskab, der tæller flere klassikere, som 'The Theory and Practice of Group Psychotherapy' og 'Eksistentiel psykoterapi' (udkommet på Hans Reitzels Forlag i 1999).

Hertil har han udgivet en række bøger med spændende fortællinger om psykoterapeutiske behandlingsforløb, der for en dels vedkommende også er oversat til dansk.


'Terapiens essens' består af 85 korte kapitler om forskellige aspekter af det psykoterapeutiske arbejde. Især fokuseres på patient-terapeut-relationens helt centrale placering i psykoterapi; hvorledes den autentiske relation og terapeutens åbenhed er afgørende for mange patienters udbytte af psykoterapi.

Yalom fremhæver, at det er terapeutens vigtigste opgave at skabe den tryghed og tillid, som er nødvendig for, at patienten kan arbejde med sine vanskeligheder. Patienten skal hjælpes til at se sig selv, som andre ser ham eller hende - og dermed få korrigeret fejlagtige og belastende forestillinger om sig selv.

Samtidig skal terapeuten hjælpe sine patienter til at påtage sig ansvaret for de dele af deres liv, de med rimelighed kan siges at bære ansvaret for, for »når først patienterne forstår, hvordan de selv bidrager til at skabe deres personlige problemer, indser de også, at de og kun de har magt til at ændre situationen«.

Endelig må patienten bringes til at opgive ønsket om at have en bedre og mere harmonisk fortid; fortiden står ikke til at ændre og må ikke længere blokere for fremtiden.


Yaloms udgangspunkt i eksistentialismen er i en vis forstand både hans væsentligste styrke og hans væsentligste svaghed - især hvis man ikke gør sig klart, at hans overvejelser og behandlingsmetoder i første række er anvendelige for mennesker med lettere og middelsvære psykiske vanskeligheder.

Hans eksistentialistiske pointer - der formidles med en befriende lethed - kredser omkring menneskets grundvilkår - og er relevante for os alle. »Når det gælder benægtelse af døden, ynder vi at forestille os, at vi er noget særligt, idet vi er overbeviste om, at vi er hævet over biologiens nødvendighed, og »at livet ikke vil behandle os på samme grusomme måde, som det behandler alle andre«.

Hvor mange kan sige sig helt fri for denne lille livsløgn, der måske nok er nødvendig for at kunne bære at være menneske, men ikke desto mindre bunder i en illusion?

»Vi mennesker er tilsyneladende meningssøgende væsner, der har haft den ulykke at blive kastet ind i en verden tømt for iboende mening. En af vores væsentligste opgaver er at udtænke en mening, der er stærk nok til at opretholde livet og udføre det kunststykke, at vi selv er ophavsmænd til denne mening«.

Når vi skaber fortællinger - hvad enten det er religiøse fortællinger eller rent individuelle fortællinger om os selv og vores liv - så gør vi det altså bl.a., fordi vi har behov for fortællinger til at skabe den nødvendige oplevelse af sammenhæng og mening i livet; kaos og meningsløshed er ubærligt for de fleste.


I en tid hvor frihed øjensynligt har en tendens til at blive forvekslet med det frie valg på et marked uden grænser, virker sammenhængen mellem frihed og angst måske ikke umiddelbart indlysende. »fordi frihed ved første øjekast tilsyneladende udelukkende forbindes med helt igennem positive betydninger«.

Og dog har friheden også en skyggeside; »set i forhold til selvrealisering, valg, vilje og handling er frihed en psykologisk kompleks størrelse og forbundet med angst«. Vi har brug for et vist mål af stabile rammer, uoverskridelige grænser og meningsgivende institutioner.

'Terapiens essens' er en fin lille bog, der kan læses med stort udbytte af både behandlere og måske især mennesker, der selv har eller har haft berøring med psykoterapeutisk behandling. Det er ikke stor filosofi, men på sin egen stilfærdige måde rummer bogen også en række indsigter i, hvad det vil sige at være menneske, og det er - for nu at sige det på godt jysk - slet ikke så ringe af en bog, der udmærket kan læses i S-toget.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce