0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Høge og duer

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I det politiske miljø i Washington har spørgsmålet om, hvordan Irak politisk skulle tackles langt oversteget diskussionen om, hvorvidt Saddam Hussein er en trussel såvel i regionen som mod USA. Det sidste har stort set ingen politikere, analytikere og rådgivere fra de mange tænketanke i den amerikanske hovedstad været i tvivl om.

Spørgsmålet har snarere gået på, hvor stor en trussel Saddam Husseins regime er, og på hvilket grundlag man skulle vurdere hans adfærd: Er han rationel, eller er han en galning? Hvis man kan godtgøre, at han er fornuftig, kan hans adfærd forklares og forudsiges, hvilket igen betyder, at en traditionel afskrækkelses- og inddæmningspolitik vil afholde ham fra at bruge de våben, han måtte være i besiddelse af.

Hvis han er en galning, må man ty til andre midler, fordi man da kan forvente hvad som helst fra hans kant. Man må fjerne ham, inden han finder på at gøre noget vanvittigt som f.eks. at sende et scudmissil med masseødelæggelsesvåben mod Israel eller forsyne Osama bin Laden med miltbrand.

Mens den nuværende regering i Washington klart hælder til den sidste opfattelse, at betragte Saddam som en vanvittig, har de fleste europæere set ham som diktator, der kan afskrækkes. På grund af disse forskelle får man hen over Atlanten to meget forskellige opfattelser og diskussioner af Irak-problemet.

I bogen 'The Threatening Storm. The Case for Invading Iraq' giver Kenneth M. Pollack en klar og præcis fremstilling af den amerikanske diskussion af det irakiske problem. Bogen er logisk bygget op i tre afdelinger, hvor man først får den historiske baggrund for det irakisk-amerikanske forhold, dernæst en analyse af Irak i dag og til sidst en systematisk diskussion af mulige tiltag, USA kan tage i anvendelse for at løse sit problem med Irak.

Bortset fra et svagt afsnit om Saddams barndom og person rummer bogen en fremragende karakteristik af de positioner, der kendetegner diskussionen om Irak i Washington. Som CIA-analytiker under den første Golfkrig 1990-91 og fra topposter under Clinton i Det Nationale Sikkerhedsråd med Golfen som speciale kender forfatteren diskussionerne på nært hold.


Det betyder ikke, at Pollack sælger sin bog som en af de utallige inside stories, der oversvømmer det amerikanske bogmarked, eller som en Bob Woodward, der har så gode forbindelser til det politiske miljø, at han ved, hvad beslutningstagerne tænker, selv når de ligger i deres senge og sover. Det betyder derimod, at han enkelt og præcist kan redegøre for, hvilke bevæggrunde de forskellige regeringer havde til at handle, som de gjorde.

På den ene side har vi høgene, der ønskede Saddam Hussein fjernet lige fra starten. I begyndelsen var de få. Efter 1998, hvor Clinton i manges tolkning forpassede sin chance til gennem en krig at komme af med Saddam, vokser deres indflydelse betydeligt.

De mener, at det klart er bevist, at Saddam snyder og bedrager, at han producerer masseødelæggelsesvåben, samt at han vil være i stand til både at bruge dem og sprede dem til internationale terrorister. Derfor skal han væk, hvilket også i teorien vil berede vejen for et demokratisk Irak, som generelt vil befordre afspænding i Mellemøsten.

På den anden side har vi duerne, som ikke er duer i den forstand, at de ikke finder Irak og Saddam Hussein dybt problematiske, men duer fordi de vil bruge det internationale retssamfund til at fortsætte inddæmningspolitikken mod Irak. Saddam kan afskrækkes, hvorfor der ikke er noget at frygte fra den kant, så længe FN er enig om at holde ham nede.

Ind imellem finder vi de moderate høge, der på den ene side er enige med høgene i, at Saddam må væk, men på den anden side vil have international opbakning til projektet. Så længe de ikke kan få det, hylder de mellemløsningen, det hemmelige CIA-iscenesatte kup mod diktatoren i Bagdad.

Ud fra sin egen definition må forfatteren karakteriseres som høg. Dette gælder både i hans bedømmelse af Saddam som vanvittig og advokatur for, at en storstilet amerikansk invasion i Irak er den eneste måde at løse Irak-problemet på.

Bogen er interessant, fordi den giver en detaljeret, gennemført og argumenteret begrundelse for den militære løsning. Den er værd at læse både som korrektiv til de mange konspirationsteorier, der efterhånden er i omløb, og som et alternativ til de nykonservatives meget ideologiske begrundelser for krig. Argumenterne er interessante også for modstandere af krigen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce