Saddam Hussein? Et mysterium er han, manden med det velplejede overskæg, de kødfulde kinder og det mørke blik, selv om der de sidste mange år er blevet talt og skrevet flittigt om den irakiske diktator. For tiden er han på alles læber, og aviser og nyhedsudsendelser verden over viser konstant hans billede. Vi synes, vi kender hans karaktertræk. Saddams megalomane selviscenesættelse og hans ildspyende forbandelser mod den »zionistisk-amerikanske imperalisme« og løfter om at »drukne aggressorerne i deres eget blod« gør det let at fælde en dom over ham: Manden er skingrende vanvittig. Men selv om han ikke just oser af charme og sund fornuft er der måske en mening bag galskaben. Bedst som man tror, at man ved, hvordan der ser ud i mørkets hjerte hos den onde fyrste i Bagdad, bliver man overrasket. Ikke fordi han rummer en godt skjult ømhed og varme. Nej, overraskelsen skyldes, at Saddam bag sit panser af hånlig arrogance og grusomhed også gemmer på andre og mere velovervejede sider, som i sidste ende hænger sammen med hans formidable overlevelsesinstinkt. Tre nye bøger om manden, der står øverst på listen over dem, George W. Bush helst vil have til middag og vel at mærke ikke som gæst tegner et portræt af en person, der kan andet og mere end at hugge hovederne af virkelige og indbildte fjender.
Manden der aldrig er ens
Lyt til artiklen
