Historien om Carlsberg er Jacobsen og Jacobsen og atter Jacobsen, men den historie var aldrig blevet så god og profitabel, hvis der ikke også havde været en Hansen. Og han er en historie værd. Det viser den fine lille biografi, som Kristof Glamann og hans kone Kirsten har skrevet med afsæt i Emil Chr. Hansens efterladte dagbøger og papirer. De har også været kildeskrift til Glamanns store bog 'Øl og marmor' om det danske industri- og kultureventyr, men forfatterne har nødvendigvis måttet føle, at Hansen, som de med rette kalder 'Nordens Pasteur' - bogens titel - fremstod en kende underbelyst, især menneskeligt. Derfor bogen. Kom 'ølsygen' til livs Naturvidenskabsmanden Emil Chr. Hansen blev verdensberømt for det arbejde, han udførte på Carlsberg Laboratorium i slutningen af det 19. århundrede. Gennem en helt ny erkendelse af alkoholsvampens biologi lykkedes det ham at trænge ind i og kortlægge gærkulturerne og anvise en metode, som betød væsentlige forbedringer af hele gæringsteknologien. Hermed kom man den udbredte 'ølsyge' til livs, ikke blot hos Carlsberg, men også ude i verden. Den rene gær, der nu kunne opformeres, gav muligheder for en kvalitetsstyring, som banede vejen for bryggeridrift i stor skala. I overensstemmelse med brygger J.C. Jacobsens filosofi skulle de nye landvindinger komme alverdens bryggere til nytte. Søn af en vaskekone Historien om Emil Chr. Hansen er både en skæbnefortælling og et stykke dansk videnskabshistorie, for inden det kom så vidt som til det rene gær, kæmpede Hansen sig først ud af en fattigdom og et miljø, der ikke har været så forskelligt fra H.C. Andersens. Jo, hans mor var vaskekone i Ribe, hvor faderen var malermester og fantast med smag for eventyr og brændevin, men også med en kunstnerisk åre, som sønnen arvede. Til alt held havde han sin strenge mors disciplin og sin egen ukuelige ambition og fremdrift Emil Chr. Hansen er en af de stærke karakterer, hvis begavelse ikke lod sig kue af sociale kår og ydmygelser af en lavhed, som vi må ty til 1800-tallets levnedsbeskrivelse for at gøre os forestillinger om. Hansen skrev selv livet igennem, breve og dagbøger, som afslører en selvoverbevisning, der heller ikke er mindre end Andersens, men nok så stringent. Kamp med ældre kolleger Tiden er 1850'erne, hvor de naturvidenskabelige discipliner begynder at træde i karakter. Hansen var 17 år, da Darwin fremsatte sin teori om arternes udvikling. I København åbnede Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole nogenlunde samtidig. Forinden havde Galathea-ekspeditionerne hjembragt botaniske og zoologiske opdagelser til næring for en ny forskning. Der var om ikke gær så grøde på de felter, som optog den unge stræber. Der var også en hård og sur kamp mellem de mænd - for det var udelukkende mænd - der formulerede de nye uddannelser. Typisk for tiden var der adskillige af Emil Chr. Hansens baggrund, for det krævede midler at studere, og det medførte et ofte ubønhørligt hierarki. F.eks. blev der fra mange sider spændt ben for Hansen, da han ville forsvare sin doktordisputats, før han havde en magistergrad. Misundelse og jalousi fra ældre forskere, der følte sig gået for nær eller kigget i de ikke altid lige gode kort, var en del af spillet. Det satte sammen med de tidlige sociale ydmygelser ar i Emil Chr. Hansens sind. Bryggeren foretrak Pasteur Han blev kantet, men tilsyneladende ikke paranoid, selv om gamle brygger Jacobsens patriarkalske stivsind og totale mangel på selvindsigt nok kunne give anledning til det. Ikke mindst, da bryggeren i sin helgendyrkelse af epokens store dyr i videnskaben, Louis Pasteur, faktisk tilsidesatte sin egen medarbejder og hans resultater. Biografien tegner ikke noget flatterende billede af Pasteur, og bryggeren kender vi jo for better and worse. Til gengæld glorificeres Hansen heller ikke som en videnskabens lille pige med svovlstikkerne, for fremstillingen er usentimental og fremlægger det righoldige materiale fra brevene og dagbøgerne både sobert og underholdende.