0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Muntre, modige Beckett

Overlevelsesstrategier. Den franske filosof Alain Badiou tilbyder et helt nyt billede af den 'litterære tænker' Samuel Beckett.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Samuel Beckett ... nu gik De måske rundt og troede, at ham Beckett var sådan en absurd eksistentialist fra 50'erne. Var der ikke noget med Bodil Udsen, der lå og råbte og skreg begravet til halsen i en sandbunke i stykket 'Lykkelige dage'?

Og var der ikke noget med to vagabonder, der ventede forgæves og helt meningsløst i 'Mens vi venter på Godot'? Ham Beckett, det er vist noget med kulsort humor, med tilværelsens meningsløshed, med Guds død, og hvad ved jeg.

Sådan er der vist mange, der har set irske Samuel Beckett (1906-89). Og det er da heller ikke helt skævt, men for nogle år siden skete der det, at en bindegal fransk filosof udgav en lille bog om Beckett, herefter kom han også med et antal konferenceoplæg og artikler, og de er nu alle samlet, for første gang nogensinde, i en engelsk oversættelse, der ganske enkelt hedder 'On Beckett', altså 'Om Beckett'.

Modig og munter Beckett
Filosoffen er Alain Badiou (f. 1937 i Marokko), og han er herostratisk berømt for at være næsten komplet uforståelig, selv blandt fagfæller.

Han er imidlertid en fascinerende, om end broget skikkelse: med en fortid som hardcore marxist, lacanianer med mere, og med en produktion bag sig inden for matematik, dramatik, filosofi, politisk teori og prosa, er han en rigt begavet figur.

Og når det gælder Beckett, må man indrømme ham, at han har taget det hidtil mest effektive skridt til at forklare, hvorfor Beckett er modig og munter, stærk og optimistisk - stik mod den gængse opfattelse. Man kan næsten uden overdrivelse sige, at hvad Gilles Deleuzes bog om Proust gjorde for forståelsen af den franske forfatter, kan Badious bog om Beckett også komme til at gøre; nemlig fundamentalt revolutionere og ændre synet på, hvad i alverden der er på færde.

Hvad er det at eksistere?
Fælles for Deleuze og Badiou er, at de stort set ikke går ind i en diskussion med den foregående forskning inden for området, og at de afviser at korrigere en møtrik her og en skrue der. De foreslår i stedet begge et fuldkomment og dækkende blik på værket som helhed, så vi simpelthen kaster én kikkert væk, og tager en helt ny for øjet.

Hvad kan vi så se for enden af Badious Beckett-kikkert? For det første en Beckett, der danner billeder af, hvad det fundamentalt vil sige at være til. For det andet en forfatter, der giver os et utrolig modigt, udholdende og ofte muntert indblik i menneskets trængsler. For det tredje en forfatter, der udfører en slags »litterær tænkning« af, hvad det vil sige at eksistere.

Påstanden er altså - hvis vi skærer Badious ofte teknisk uigennemtrængelige begreber til side - at vi hos Beckett kan finde en lang række isolerede, uhyre tydelige billeder af grundsituationer.

Ikke sådan at forstå, at Beckett ønsker at være dybsindig eller underfundig, nej han fjerner bare en hel masse forstyrrende rod og støj, så vi står tilbage med nogle meget enkle, og ofte gådefulde billeder af eksistens.

Og her er det så Badious påstand, at går man Beckett efter i sømmene, er han faktisk meget, meget morsom, og han giver os fremstillinger af mennesker, der har en enestående evne til at holde ud og blive ved, til modigt og uophørligt at fortsætte, selv under meget vanskelige betingelser.

Og dermed lykkes det ifølge Badiou for Beckett at »tænke litterært«, at danne en række prosabegreber for, hvordan vi dog skal begribe dette mærkværdige menneskeliv, helt elementært i forhold til liv, død og kærlighed.

Originale bidrag til Beckett-forskningen
Det lyder måske og forhåbentlig enkelt, men den konkrete analyse hos Badiou er ofte massivt uigennemtrængelig, og fordrer et dybtgående kendskab til Badious filosofiske terminologi og position. Orker man arbejdet, og klør man stædigt på, er gevinsten til gengæld stor.

Badious Beckett-tekster er nogle af de suverænt mest originale og kraftfulde bidrag til den internationale Beckett-forskning. Og så er fordelen også den, at vi fremover kan læse Beckett med et ubekymret muntert smil om læben, vel vidende at smilet er sanktioneret af en af vor tids største filosofiske begavelser.

Beckett afsvor jo officielt al filosofi, men i smug holdt han aldrig op med at læse og indflette - og såmænd også hudflette - filosofiske påstande fra Descartes til Wittgenstein. Nu er chancen der for at læse Beckett som munter, modig og bimlende klog, i stedet for som flæbende mørkemand - grib den.