Personligt har jeg glædet mig så meget til, den skulle komme, bogen med Poul Holcks tegninger. Og jeg tror, Politikens læsere vil opleve samme gensynsglæde med en af de tegnere, der - hvad enten det var At Tænke Sig-vignetterne, Kronik-illustrationerne eller de store halv- og helsider - har løftet den daglige avis. Med og uden tænder Tegneren, der døde tidligt. Tegneren, der elskede cykler - ikke bare som trafikmidler, men cykler for deres enkle design, cykler som var tandemer til en hel flok, cykler man kunne ligge vandret hen over i Holcks fantasi. Storm P. sagde, at de bidende bemærkninger først kom, når man havde mistet tænderne. Holck havde tænder, fra han tegnede Albert Schweitzer på sokkel i anledning af Sonningprisen i Studenterbladet under Hans Hertels redaktion. Jeg lærte Holck at kende i den periode, og vi kom ofte til at arbejde sammen. Både på tv og med børnebøger og forsider. 'Bortsmutning og kortslutning' Det var Hakon Stephensen, der fra Studenterbladet - Holck var 21 år - hentede ham til Politiken i 1960, hvor han under Paul Hammerich dannede duo med Peder Nyman. De var samtidige med de helt store bladtegnere Bo Bojesen og Arne Ungermann. Men de havde deres skæve streger, som markerede, at de tilhørte en yngre generation med deres helt originale fantasier, som fik avissiderne til at gløde. Holcks originalitet, som Habakuk karakteriserede ved »bortsmutningen og kortslutningen«. Det var også Habakuk, som kaldte ham »tuschenkunstneren, der tegnede bladet«. Ve den, der fik en Habakuk i ryggen og en spids Holck i maven. Det er K.O. at være ordblind At bladre i bogen, som Ebbe Mørk og Claus Seidel har udvalgt med så præcist håndelag med hjælp fra Lis Holck og med stramme mellemtekster - Ebbe Mørk er en ypperlig formidler, det viser både Vibybogen, Blixenbogen og denne her. Det kloge udvalg af Holcktegninger giver både gensynsglæde og nyopdagelser af de herligste. Holck spændte fra det erotisk elegante til det frysende satiriske, som når han lod et sort kors stå som et højt T bag ordet ERROR. Eller anbragte den sorte fange bag striberne i det amerikanske flag eller satte Kissingers portræt ind i samtlige stjerner på en eller anden tegning af det samme flag. Eller lod kæmpegribben vente på det rette øjeblik med krokodilletårer og et superkamera om halsen. Med Benny Andersen lavede Holck kalenderen i anledning af FN's hjerneår og supplerede digtet om den ordblinde med den veloplagte skriver, der meddeler, at det er helt K.O. at være ordblind. Fra vand til hvin Som portrætkunstner var han helt sin egen og ramte helt plet - se hans Preben Møller Hansen, Jørgen Schleimann, Villy Sørensen, Kim Larsen, Mogens Lykketoft, Mogens Camre og Povl Dissing. De kunne ikke være centreret mere præcist på papir. Og Holcks forelskede tegninger af børn! De kravler superenergisk op af hans blyanter, ligger over fars knæ eller spørger 'Hvordan mor?'. Eller børster tænder, der ikke er der. For man kan ikke begynde tandbørstningen for tidligt. De, der har savnet Poul Holck - og det må være et helt astronomisk tal- bliver her trøstet på det frydefuldeste. Suverænt udvalg, der viser Holcks fornyelse og originalitet, slid med minimalismen, legen med kollagerne, de store Blækspruttehelsider, de høje krav til selv den mindste vignet, alfabet-junkien (variationerne over bogstavet Z) - kamp til stregen og streger til kampen. Hvis vi havde et dansk Holck(e)parti, ville jeg sætte mit kryds der. Ingen får en kedelig jul i år, hvis denne bog ligger under træet, og man kan bladre i den i pauserne. I avisen fik man en enkelt tegning per dag - her får man et rigt bundt. Med hilsen fra forvandlingskunstneren, der gjorde vand til hvin og hulk til Holck.