Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Faglighed? Ingen interesse!

Nutidens unge bruger for lidt energi på at lære noget og for meget på at være nogen. Det er en pædagogisk udfordring, mener den tyske socialpsykolog Thomas Ziehe.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I det globale videnssamfund (hvad det så end er) er vi dømt til livslang læring uden nogensinde at blive udlært.

Dels skal vi lære noget, altså faglighed, og dels skal vi lære at være nogen, altså personlighed.

Studie-zapperi
I de vigtige ungdomsuddannelser, som forbereder de unge på den livslange læring, er faglighed og personlighed imidlertid ofte i konflikt.

I gymnasiet er der f.eks. store problemer både med fravær og nærvær. Gymnasieeleverne bruger for lidt energi på at lære noget og for meget på at være nogen.

Og på universiteterne (de studerende er jo også unge) skifter mange studerende studier eller falder fra, fordi de har svært ved at forbinde faglighed og personlighed over længere tid.

Store omkostninger
Som bekendt har denne konflikt, når den ikke bliver løst, omkostninger for både den enkelte og for samfundet, og det er afgørende i det globale videnssamfund, at vi bliver bedre til at løse konflikten.

Siden starten af firserne har den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe haft stor indflydelse på den danske pædagogiske debat om ungdommen. Oversættelserne af 'Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser' (1983) og 'Ambivalenser og mangfoldighed' (1989) har således i 20 år været pensum på stort set alle danske institutioner, som uddanner til pædagogisk arbejde med unge.

Og nu er Ziehe så igen aktuel med 'Øer af intensitet i et hav af rutine - nye tekster om ungdom, skole og kultur', som indeholder 13 artikler og et interview skrevet mellem 1991 og 2004. Artiklerne, som er godt oversat, indledes med et »forord til de danske læsere« af Ziehe og en god introduktion af Jens Chr. Jacobsen.

Beskyttelsesstrategi
Ziehe giver ikke en færdig løsning på konflikten mellem faglighed og personlighed i sine seneste tekster. Men han har for det første en forklaring på dens socialpsykologiske årsager, som åbner de unges sociale og psykiske karakter, og for det andet et bud på en tidssvarende ungdomspædagogik, som kan rumme konfliktens virkninger og måske bringe faglighed og personlighed i samspil hos flere af nutidens unge.

Det centrale begreb i Ziehes forklaring af ungdommen er den såkaldte 'postaftraditionalisering'. Med dette begreb forsøger han at forklare, hvorfor nutidens unge »ikke tilstræber opbrud, fornyelse og eksperimenter«.

Aftraditionaliseringen er nemlig blevet selvfølgelig og er ifølge Ziehe faktisk så fremskreden, at den i dag er problematisk. Ungdommen har fået flere »valg og forhandlingsmuligheder«, men mange unge lider af »motivationel beslutningssvaghed« og »vilkårlighedsproblemer«.

Når tilbuddene er flere end nogensinde, er det svært at motivere sig selv til at holde fast i en beslutning, man har truffet. Dette frustrerer de unge og slår skår i deres selvbillede. Som en beskyttelsesstrategi ved unge i dag derfor langt bedre, hvad de ikke vil, end hvad de vil.

Elevernes egenverden
Endvidere har postaftraditionaliseringen den bivirkning, siger Ziehe, at de unges såkaldte 'egenverden' (deres bevidste konstruktion af egen identitet) er blevet den afgørende præmis for deres konklusioner om 'plausibilitet, meningsfuldhed og accept' i dannelse og uddannelse. Således lukkes mange unge inde i denne ofte snævre egenverden.

Ziehe har en sjælden evne til at fortolke det ungdomsliv som blev levet i 1990'erne i et begrebsligt sprog som er skarpt og koncist. Og det giver alle artikler i 'Øer af intensitet i et hav af rutine' høj kvalitet. Alligevel skal én dog fremhæves.

I 'Læringskultur i skolen og tidstypiske mentalitetskriser', som er den nyeste artikel, giver Ziehe sit bud på en 'læringskunst' som dels kan formidle faglighed på den postaftraditionaliserede personligheds betingelser, dels hjælpe de unge til selv at løse de læringsproblemer denne personlighed giver dem.

Kunsten består i at åbne de unges egenverden, så de selv kan overskride den, og samtidig vise dem, hvor vigtigt det er for alvor at ville noget. Ziehe tror ikke på, at man ubetinget skal komme elevernes egenverden i møde. I stedet skal de decentreres og tilbydes faste strukturer, som understøtter den sårbare overskridelse. Alene den artikel er pengene værd.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden