Der er meget, det er rart at vide om verden. Men endnu mere, man egentlig har bedst af ikke at kende til, lærer man ved at bladre i den sidste af de tre bagateller, forlaget Aschehoug har udgivet - 'Bla bla - 600 utroligt unødvendige oplysninger'. Hyppige bøvser Bogen består, som titlen antyder, af små stumper af paratviden, der kan ligge lige så parat, de vil, lige så længe, de gider, uden nogen sinde at blive nyttige. For hvor ofte er det, at man har brug for at vide, at en rottes tænder vokser cirka 15 centimeter på et år? At en ko ræber hvert 40. sekund? Eller at der på en varm dag kan fordampe op til 10 ton vand fra et stort træ? Besudlede hænder Men det er betagende at se, hvilke typer af unyttige oplysninger forlaget især har skønnet, at læserne ikke havde brug for at kende. Og derfor trykt. For også her træder tre klare favoritter frem: 1. Ulækre oplysninger om verden (herunder sex). 2. Ting, man kan blive bange for (herunder sex). 3. Ligegyldigheder, der er så ligegyldige, at de er sjove (ditto). Det er ubegribeligt så optaget visse mennesker er af, hvor ulækker verden i virkeligheden er. Jeg mener: Hvem finder på at komme rendende med en oplysning som den om, at det meste støv i ethvert hjem stammer fra beboernes egen døde hud? At skildpadder kan ånde gennem rumpen? Eller at vi alle i løbet af et års tid sluger 14 insekter i søvne? Der er åbenbart ingen grænser for, hvor nidkært man kan fare omkring og udpege livets uhumske sider. Og livet er virkelig ingen dans på renskurede gulve. Hver dag indånder man således cirka en liter af andre menneskers prutter (selv om der unægtelig er dage, hvor det føles som mere ...). Hvert menneske giver i løbet af et år - i snit - hånd til 11 kvinder, som for nylig har onaneret uden bagefter at have vasket hænder, kan man læse sig til i bogen. Og at kvinder blinker dobbelt så meget som mænd (nu forstår man så hvorfor). Vogt Dem for kuglepenne Men verden er ikke bare et ulækkert sted. Den er også farlig. Hvert år dør 13 personer således af nedfaldne slik- og sodavandsautomater, mens andre 100 kvæles i kuglepenne, og sandsynligheden for at dø ved at falde ud af sengen anslås til cirka en ud af to millioner. Derimod er det relativt ufarligt at flyve. I hvert fald ifølge en opgørelse over risikoen ved at flyve indenrigs i USA. Her skal man flyve hver dag i 19.000 år, før man rent statistisk kommer ud for en ulykke (om man så til gengæld kan regne med at styrte ned, straks man krydser landegrænsen, fremgår ikke helt klart). Blandt de mange ubrugelige oplysninger er der også blevet plads til et par fakta om nyttige ting. At gaflen blev opfundet på foranledning af Spaniens vicekonge Ferdinand, som var meget glad for makaroni, men havde besvær med at få den fragtet ind i munden i nogenlunde ro og orden. Stakkels upopulære Bert ... Der er tankevækkende oplysninger. Som at ordet 'krig' på det gamle indiske sprog sanskrit betyder 'ønske om flere køer'. Og at færre end halvdelen af alle jordens mennesker har prøvet at tale i telefon. Og oplysninger, der kan få læseren til at standse op betaget af, hvor stor verden er. Og hvor meget tid, der er i den. At verdens længste tids enhed er hinduernes Kalpa, der er lig med 4,32 milliarder år. Nemlig den tid, det skulle tage at slide Himalaya ned ved at gnide på den enorme bjergkæde med en silketråd. At verdens ældste levende organisme er et over 10.000 år gammelt nåletræ, der - endnu før menneskets kulturelle udvikling begyndte - slog rod et sted på Tasmanien. Og at Europa og Nordamerika glider fra hinanden med den samme hastighed, som et menneskes negle vokser med (i disse dage kunne man spørge sig selv, om processen på det seneste er blevet speedet en anelse op). Endelig er der de oplysninger, der slet ikke kan bruges til noget. Overhovedet. Som den kendsgerning, at ingen drenge i Sverige blev døbt Bert mellem 1990 og 1992 (sikkert en klog beslutning). At man i hvert afsnit af tv-komedien 'Seinfeld' kan se noget med Supermand på. Eller (hvis man tør tro det) at Alfred Hitchcock ikke havde nogen navle. Og her slutter vi. For, som det også står i bogen, hører man faktisk ikke lige så godt, når man er stopmæt (jeg sagde: MAN HØRER IKKE LIGE SÅ GODT, NÅR MAN ER STOPMÆT!).