I et forsøg på at forklare, hvad atomer er, hvor de kommer fra, hvad de gør, og hvordan noget så hjernedødt kan udgøre alle os mennesker, alle bilerne, træerne, knappenålene, stjernerne og det hele, skriver den britisk bosiddende amerikanske forfatter Bill Bryson blandt meget andet: »Hver for sig er vi så grundigt genbrugt, at et betydeligt antal af vores atomer - op til en milliard for hver af os, har man sagt - sikkert har tilhørt Shakespeare«. »En milliard mere kom fra Buddha og Djengis Khan og Beethoven, og de andre historiske personer, du måtte have lyst til at sætte navn på«. »(Personerne skal være historiske, fordi det tager atomerne nogle årtier at blive jævnt fordelt; uanset hvor meget du måtte ønske det, er du endnu ikke ét med Elvis Presley)«. Begejstret budskab Men atomerne udgør kun en brøkdel af denne bemærkelsesværdige præstation af en bog. Rejsebogsforfatteren og superbestselleren Bill Bryson gør i 'En kort historie om næsten alt', der netop er udkommet på dansk, endnu en gang det, han er bedst til. Han foretager en rejse, undrer sig meget og spørger, til han får svar. Svaret skynder han sig at dele med sin heldige læser. Ikke belærende, men begejstret. Nu skal I bare høre. Som en skolelærer sendt fra himlen. Universets fødsel I 'En kort historie om næsten alt', der udkom på engelsk for to år siden og siden er blevet revet ned af hylderne verden over, begynder rejsen et splitsekund før Big Bang og slutter med mysteriet om os selv - det moderne menneske. Vi hører om Arno Penzias og Robert Wilson, der i 1965 ikke kunne få en stor kommunikationsantenne på Bell Laboratories til at fungere. Hele tiden var der en støt hvislen, som forstyrrede signalet. De prøvede alt for at slippe af med lyden. De kludrede ledninger ud og rensede med koste og skurebørster duelort af antennen. Samtidig og blot halvtreds kilometer derfra arbejdede Robert Dicke på Princeton Universitetet ihærdigt på at finde præcis den hvislende lyd, Wilson og Penzias forsøgte at slippe af med. Og så får vi ellers historien om lyden af Big Bang - den lyd, der endnu vibrerer som universets rumklang, og som faktisk kan ses på tv, hvis man skulle være så usandsynlig heldig at falde over en kanal uden signal. Midt under læsningen af Bill Brysons bog får man en uimodståelig trang til at søge denne flimrende skærm og fortælle sine børn, at det, de ser, er universets fødsel. Livsfarlig ekspedition Fra universets kant zoomer Bryson ned på Jorden. Hvor ved vi fra, hvor gammel den er? Hvor stor den er? Hvad den vejer? Hvad der er inden i? osv. Hvem fandt ud af det, og hvordan gjorde de? Blandt utallige anekdoter om kendte og ukendte fædre fra oplysningstiden og omegn, får vi beretningen om et af de måske mest ubehagelige videnskabelige feltarbejder nogensinde, da de to franske videnskabsmænd Pierre Bouguer og Charles Marie de La Condamine samt et hold af forskere og eventyrere i 1735 drog til Sydamerika med det usandsynlige formål at opmåle Andesbjergene. Det var en tid, da alt skulle måles og vejes. Ekspeditionen blev jaget ud af byen Quito af en bande bevæbnet med sten. Ekspeditionens læge blev snart efter myrdet på grund af en misforståelse om en kvinde. Botanikeren blev sindsforstyrret. Andre døde af feber eller af fald i bjergene. Det tredjeældste medlem af selskabet, Pierre Godin, løb af med en 13-årig pige og kunne ikke overtales til at vende tilbage osv. Endelig havde Bouguer og Condamine svært ved at få forlænget deres opholdstilladelser - ikke mindst på grund af, at de lokale embedsmænd ikke troede på, at franskmændene var rejst den lange vej for at opmåle Andesbjergene. De to endte med at blive uvenner og nægtede at tale sammen igen. Jordens flydende kerne Vi rejser videre ned i stenene, fossilerne og planterne, indtil Bryson ender med mennesket. Vores celler, dna, proteiner og vores egen historie. Alt, hvad vi ved om menneskets udvikling, stammer fra ofte små rester af knogler fra måske i alt fem tusinde individer. »Man kunne få plads til det hele bag i en pickup«, som den skæggede kurator for antropologi på American Museum of Natural History i New York, Ian Tattersall, fortæller Bryson. Og det sætter jo ligesom vores viden om menneskets historie i et ret håndgribeligt perspektiv. Vi er langt fra kedelig lærebog. Faktisk læses de 550 sider med samme sidevendende selvfølgelighed som en god roman. Tingene hænger sammen, og Bryson er eminent til at kæde det yderste til det inderste. I øvrigt optræder tre danskere i denne bog. Den ene er Ole Rømer, den anden Niels Bohr, og så har Inge Lehman en for Bill Bryson særdeles central rolle, idet hun er personen, der besvarer et spørgsmål, der har plaget forfatteren siden skoleårene. Hvorfra ved vi, at der er en flydende kerne inde midt i Jorden? Kender De ikke Inge Lehman? Læs Bryson, og skam Dem sammen med os andre. Nysgerrige nørder Bill Bryson er ikke videnskabsmand, og det er måske hans og vores held. Hele ideen til bogen opstod, da han sad i en flyvemaskine på vej over Stillehavet. Som han skriver i indledningen, slog det ham pludselig, hvor lidt han egentlig vidste om den eneste planet, han nogen sinde ville komme til at bo på. Hvorfor er der salt i havene, men ikke i søerne? Er saltindholdet noget, man egentlig behøver at bekymre sig om? Han vidste ikke, hvad en proton var eller et protein. Kendte ikke en kvark fra en kvasar. Og han blev grebet af trangen til at vide en lille bitte smule af den slags og frem for alt at forstå, hvordan nogen i det hele taget er i stand til at regne den ud. Tre år brugte han til at læse metervis af videnskabelig litteratur og bunker af tidsskrifter og aviser. Han rejste Jorden rundt og talte med centrale kilder inden for alle tænkelige videnskabelige discipliner. Personer, der ofte optræder i bogen som nysgerrige nørder og engagerede excentrikere, og som sikrer, at bogen er aktuel med hensyn til den seneste viden, (i hvert fald i 2003). Overtro og viden Denne bog er eksemplarisk, naturvidenskabelig formidling. Alle kan være med, fordi det aldrig bliver plat. Bryson fortæller ganske enkelt rigtig gode historier, så simpelt er det. Og jeg er sikker på, at langt flere unge ville interessere sig for naturvidenskab, hvis denne bog udgjorde grundstenen i skolernes naturfag. Og hvis det er for meget forlangt, bør den i det mindste læses af enhver person, der har ambitioner om nogensinde at gå i dialog med et barn. I en tid, da forvildede kristne flere steder i den vestlige verden forsøger at sidestille begrebet 'intelligent design' med videnskab, og sågar kræver det indført som modvægt til Darwin i naturvidenskabsundervisningen, er det utrolig vigtigt at forstå forskellen på overtro og viden. At overtro synes at hale stærkt ind på viden kan skyldes et underskud af solid historiefortælling fra den verden, der alt for ofte repræsenteres af arrogante forskere, der som stammedragt bærer hvide kitler. Bryson har besøgt stammen og har bragt en guldgrube af eventyr med sig hjem. PS: I øvrigt er bogen netop udgivet på engelsk i en smukt illustreret udgave.