Det lykkedes ikke for forfatterne til 'Helligt blod, hellig gral', Michael Baigent og Richard Leigh, at score millioner på plagiatanklagen mod Dan Browns 'Da Vinci Mysteriet'. Men hvad man taber på rutsjebanen, kan man prøve at vinde ind på karrusellerne. Og konspirationsteorier om den katolske kirke er in, så nu kommer de to forfatteres 15 år gamle 'Bedrageriet med Dødehavsrullerne' i sin tredje udgave på dansk, timet til en ny omgang Da Vinci hysteri. Bevidst fusk Den gængse opskrift på en 'afsløring' af kirkens bedrag, korruption og magtiver, er gennem hidtil skjulte og hemmelige tekster at påvise, at den officielle kristendom og dermed kirkens autoritet er baseret på historieforfalskning. Kristendommen er blevet til som et resultat af bevidst fusk med kilderne. Og det er da også den opskrift, Michael Baigent og Richard Leigh følger i 'Bedrageriet med Dødehavsrullerne'. Dødehavsrullerne Dødehavsrullerne er en fællesbetegnelse for en række skriftruller og fragmenter, man fandt i 1947 og frem i nærheden af Qumran ved Det Døde Hav, hvor en jødisk sekt havde bosat sig og levede fra ca. 2. århundrede f.Kr. til romernes angreb og ødelæggelse i år 69 e.Kr. Sekten kender vi fra jødiske og romerske historieskrivere (bl.a. Filon og Josefus) som 'essæerne', der havde isoleret sig fra den øvrige jødedom pga. uoverensstemmelser i forvaltningen af kulten og loven. Med fundet af de mange skriftfragmenter fik forskningen endelig adgang til førstehåndsbeskrivelser af den essæiske lære og livsform. Kontroversiel sandhed Ifølge Baigent og Leigh var den videnskabelige udforskning af Dødehavsrullerne dog lige fra begyndelsen skandaløs: Upartiske forskere blev af den internationale, katolsk prægede forskergruppe forment adgang til centrale skrifter; offentliggørelsen af diverse oversættelser blev udskudt etc. Hvad var baggrunden for denne uredelighed? Fra en ikkekonspiratorisk synsvinkel ser det ud til, at uredeligheden skyldes en blanding af personlig higen efter hæder, politisk bureaukratisme, økonomiske interesser og ren og skær inkompetence hos en række forskere. Men den køber bogens forfattere ikke. Den egentlige årsag er langt mere kontroversiel. Ond Paulus, flink Jakob Ifølge Baigent og Leigh indeholder Dødehavsrullerne 'sprængfarlige' informationer, en »åndelig og religiøs dynamit«, der kan »gøre det af med hele fundamentet for den kristne lære og tro«. Intet mindre. De vigtigste ruller afslører, mener forfatterne, en intern magtkamp i den tidlige kristendom mellem den onde Paulus og den flinke Jakob (Jesu broder). Jakob repræsenterer Jesu oprindelige 'essæiske' lære om dogmatisk renhed og nidkærhed for loven; men Paulus konstruerer en falsk lære, hvor Jesus bliver gjort til Gud, og indleder et felttog (sammen med romerne) mod Jakob og hans tilhængere i Qumran. Resultatet: Jakob blev knust, og Paulus fik dermed skabt den kristendom, kirken i dag bekender sig til. For enhver smag Det er disse afsløringer, som kirken måtte bekæmpe for enhver pris; Dødehavsrullerne afslører kristendommens ophav i falskhedens verden og kan derfor bruges i et frontalangreb mod den officielle kristendoms autoritet og legitimitet. Hvad gør kirken? Den gør naturligvis, hvad den kan for at forhindre offentliggørelsen af skrifterne og således antændelsen af den religiøse dynamit. På trods af at (konspirations)teorien for en kritisk betragtning holder vand som en si, er 'Bedrageriet med Dødehavsrullerne' faktisk ganske underholdende og oplysende. I et velskrevet sprog giver den et rimelig nuanceret billede af de militære og åndelige konflikter i det antikke Palæstina, der i den henseende ikke synes at have forandret sig meget i 2.000 år. Spændende læsning, med lidt for enhver smag - også den dårlige.