Det er skønt, at Rosinante har genoptaget serien om 'Verdens 25 bedste' film, kriminalromaner, vine m.m. - og altså nu: tegneserier. Et provokerende koncept, for selvfølgelig kan toppen af en kunstart eller et nydelsesmiddel med den bredde i udbud og efterspørgsel ikke reduceres til kun femogtyve uden at gøre nogen uret. Det er den frejdighed, der gør serien forfriskende, og desto mere jo mere overraskende valgene er - hvis de altså alligevel er overbevisende. Og forkundskaberne fejler jo heller ikke noget hos Jakob Stegelmann, tv-'Troldspejlet's redaktør, uden tvivl en af landets største tegnefilm- og -seriekendere, og dertil en elegant men ukunstlet skribent. Men hvad med frejdigheden? To danskere med Æret være hans valg af 'Poeten og Lillemor' og 'Rasmus Klump'. Og ikke fordi Mogensen og Hansen i mine øjne nødvendigvis udkonkurrerer alle tiders andre danske serier af Storm P., Arne Ungermann, Claus Deleuran eller senere lokalgenier. Men fordi det er frejdigt overhovedet at vælge to danskere ind på verdensmålestokken - Stegelmann har næppe sigtet på at få sin privatkanon oversat! »Sådanne lister må - og skal - afspejle forfatterens personlige mening og smag«, noterer han selv i forordet - så med de 25 eksempler for øje må det være meningen og smagen, der står til diskussion. Hall of Fame Mange af eksemplerne er vel indiskutable, for en Top 25 uden 'Anders And' eller 'Tintin', 'Little Nemo' eller 'Krazy Kat', 'Radiserne' eller 'Steen & Stoffer' har jeg ærlig talt svært ved at se for mig. Men er det stregen eller hele serieuniverset, der skulle gøre den plumpe 'Knold & Tot' til en bedre serie end elegante og jævnaldrende 'Gyldenspjæt'? Er 'Kerry Drake' bedre end 'Rip Kirby' eller 'Modesty Blaise'? Og er 'Basserne' overhovedet blandt verdens bedste eller bare en af de mest sejlivede? Er Alex Raymonds 'Jens Lyn' bedre end Burne Hogarths 'Tarzan'? Pratts 'Corto Maltese' og Eisners 'Spirit' ville jeg også tage med, men står efterlønnerne 'Superman', 'Batman' og 'Edderkoppen' alle tre foran yngre, traumatiserede seriehelte i køen til de 25 pladser? Ikke i min Hall of Fame. »Excentriske, anderledes og kryptiske tanker« Ud over Hergé og Pratt samt de to danskere omfatter de europæiske serier 'Asterix' og 'Lucky Luke', 'Linda og Valentin' og Giraud/Moebius' 'John Difool' (men ikke 'Blueberry'). Men er Morris' uendelighedspastiche om cowboyen, der er hurtigere end sin egen skygge, virkelig bedre end grafiske kunstnere som Bilal, Varenne, Comès, Tardi? Og er humorserien 'Mix og Max' (Tashlins 'The Fox and the Crow') virkelig vigtigere/værdigere kandidater til listen end f.eks. Crumbs 'Mr. Natural' eller Spiegelmans 'Maus'? Ja, ifølge Stegelmann, for han har ikke meget tilovers for »excentriske, anderledes og kryptiske tanker«, »finkulturelt fims«, »snobberi« som »begrebet 'graphic novel'« eller bare fremragende grafisk kunst i sig selv. Det fremgår både af hans valg, hans argumenter - eller helt subjektive kærlighedserklæringer - og af hans forord. Oplæg til diskussion Han vil gerne være gadedreng sammen med 'Gru'-seriernes læsere - EC Comics har fået en af de 25 pladser en masse - men angsten for formynderi eller bare analyse gør hans smag let at forveksle med populisme, konservatisme og ærkeliberalisme: »Der gives offentlige midler (til serierne, red.), det endelige dødskys til kunstnerisk frihed, og folk, der ellers var lovende kunstnere, laver enten pligtalbum med selvdøde danske folkeeventyr for Kulturministeriets regning eller Jesus-historier betalt af Bibelselskabet. Smør på brødet for tegnerne, kedsommeligt for læserne«. Oplæg til diskussion, mildest talt, ligesom hele denne private seriekanon.