Geir Gulliksen har på mange måder et godt og ofte morsomt blik for det at bøvle med sit (han)køn, men som feministisk læser er det svært at tøjle utålmodigheden. Niveauet er ikke vildt højt.

Som feministisk læser er det svært at tøjle utålmodigheden over det, der mærkes som en selvsikker sløvhed

Gulliksen bøvler med sit køn. »Jeg var en ung dreng, og det gik op for mig, at jeg ville blive en mand, og at jeg ikke havde lyst til det«, skriver han.
Gulliksen bøvler med sit køn. »Jeg var en ung dreng, og det gik op for mig, at jeg ville blive en mand, og at jeg ikke havde lyst til det«, skriver han.
Lyt til artiklen

Todelingen af verden i mandlig og kvindelig er en melodramatisk forenkling af det menneskelige«, skriver Geir Gulliksen i essayet ’Kvindemisundelse’, der er et af de bedste i hans nye kønseksistentielle essaysamling ’Hvis jeg var en mand’ – ikke mindst fordi det indeholder en smuk personlig læsning af den afdøde danske sangerinde Trilles omsorgspoesi.

Geir Gulliksen er ikke fremmed for undersøgelser af kønnets og seksualitetens intime magtdimensioner. I 2016 blev hans gennembrudsroman med den bergmansk klingende titel ’Historien om et ægteskab’ nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, men skabte heftig debat i hjemlandet Norge om autofiktionens grænser, da hans ekskone følte sig udleveret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her