Rusland er næsten ubegribeligt stort. Verdens største land, 17 millioner kvadratkilometer. Et rige, der strækker sig fra det østlige Europa hele vejen over til Stillehavet.
At Rusland overhovedet eksisterer, endsige kan fungere som et samlet og endda centraliseret land, er svært at forstå, når man er opvokset i en småstat som Danmark. Og er Rusland stort, er dets historie næsten endnu større og vildere, badet i blod og tragedier, invasioner og afsindigt brutale krige og interne kampe. Men Rusland består, det er endda ofte kommet stærkere ud af kriser, end det nærmest virkede fysisk muligt undervejs. Det er et land og et folk, som kan og har tålt ufattelige mængder af lidelse og opofrelse.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























