Kaare Dybvad Bek har skrevet en fremragende bog, der oversætter Mette Frederiksens arbejds- og pligtetik til ideologiske markører for et moderne Socialdemokrati. Der mangler bare en helt central ting.

Hvor er det en lise at læse en toppolitiker, der skriver med både indsigt og indignation

Kaare Dybvad Bek forherliger fortidens almuekultur, industrisamfundets arbejdsdisciplin og en glæde ved at tjene sine egne penge, som han mener hører fortiden til. Her to damer, der pakker Rich's kaffeerstatning i kasser ved et samlebånd omkring 1960.   Arkivfoto Erik Petersen
Kaare Dybvad Bek forherliger fortidens almuekultur, industrisamfundets arbejdsdisciplin og en glæde ved at tjene sine egne penge, som han mener hører fortiden til. Her to damer, der pakker Rich's kaffeerstatning i kasser ved et samlebånd omkring 1960. Arkivfoto Erik Petersen
Lyt til artiklen

Føj, foragten springer op fra siderne. Kaare Dybvad Bek kan virkelig ikke udstå, hvad han anser for at være en forkælet kreativ klasse af velfærdsforvænte, yngre mennesker, der uden respekt for fællesskabet har påbegyndt nedrivningen af den kollektive arbejdsetik, vores samfund bygger på.

Den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsministers vrede og foragt er bredt funderet, men har særligt ét ansigt og én bevægelse: Maj My Midtgaard Humaidan og det Ærø-manifest, hun skrev, da hun forlod hovedstadens hamsterhjul for at bosætte sig med familie, nyttehave og på halv løn på Ærø.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her