Steffen Jacobsens nye trykkoger af en historisk thriller, ’Karthago’, er ca. 40 sider længere end Thomas Manns ’Doktor Faustus’. Litterært uden sammenligning selvfølgelig, men blot for at indikere, at vi taler om en ordentlig krabat på over et kilo. Forlaget sammenligner helt korrekt og relevant værket med waliseren Ken Folletts tilsvarende murstensromaner. Vi er nede ad verdenshistoriens brede boldgade.
At give et resume af handlingen er som at referere Det Gamle Testamente. Vi er i København i marts i 1945, i andre kapitler i i Washington under den kolde krig 1974. I København hersker der kaotiske tilstande, modstandsbevægelsen er rullet op, og dens ledere sidder fanget på sjette sal i Shellhuset. Arbejderpigen, apotekerassistenten Asta fra Bopa, møder i krigens kalejdoskop godsejersønnen og styrmanden John, nedkastet agent fra SOE i London. Modsætninger kastet ind i samme projekt: at redde nogle papirer gemt i Shellhuset, som kan hjælpe med at konstruere en atombombe.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























