Jeg drømmer om gardiner, fantaserer om stof i farver som mandarin, purpur og blodig bordeaux. Stoffet skal skærme mod blikke, men vigtigst skal det bugte sig som en vid kjoles plisseringer. Gardiner er in igen, og selv om der er grunde nok til at afsky modens luner, falder jeg – som de fleste af os – for løftet om et hyggeligt hjem, en mindeværdig aften, en romantisk stund og så videre og så videre.

Tingenes fantasmagoriske kraft er netop omdrejningspunkt for østrigske Teresa Präauers ’Til middag i det forkerte århundrede’, et raffineret kammerspil, der på en og samme tid puster til forbrugsfantasierne og giver mig trang til at ruske værtinden, der inviterer os indenfor til møbeldesign, jazz og sarte parketgulve.